Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

109 derimod selv, ligesom de andre Planeter, bevæger sig om den fast i Cen- trum ftaaend.e Jord. Han opregner kun Forfljellighederne i Rækkefølgen af Solens, Venus's, Merkurs og Maanens Baner ester Ciceros Antagel- ser. „Ciceroni“, siger han, „Archimedes et Chaldaeorum ratio consen- ts,' Plato Aegypiios secuius est.“ 9laar Cicero i sin veltalende Skildring af Planetlystemet (Som n. S c i p. cap. 4) udraaber: „hunc (Solem) ut coniiles consequuntur Veneris alter, alter Mercurii c ursus;14 saa hentyder han kun paa Solen og hine to nedre Planeters nære Kredse, efter at han i Forvejen har opregnet Saturns, Jupiters og Mars's 3 cursus: alle kredsende omkring den ubevægelige Jord. En Biplanets Krcdsbane kan ikke omflutte nogen Hovedplanets, og dog siger Macrobius bestemt: „Aegyptiorum ratio talis est: circu'.us per quem Sol discunit. a Mercurii circuit) ut inferior ambitur, ilium quoque superior circular Veneris includit.“ Det er tilsammen parallelt forblivende, hinanden gjensidigt omfaitende Baner. (S. 276.) Lepsius, Chronologie der Aegppter Th. 1. S. 207. 12 (S. 277 ) Det hos Vettius Valens og Cedrenus forvanstede Navn af Mars flal ester al Sandsynlighed svare til Navnet Hcr-tosh, ligesom Scb til Saturn. P. a. St. S. 90 og 93. is ^S. 277.) De paafaldneste Forfljelligheder vise sig, naar man sammenligner Aristot. M c i a p h. XII. cap. 8 pap. 107.3 Bekker med Pseudo-Aristvt. de Mundo cap. 2 p. 392. Z sidstnævnte Værk forekommer allerede Planetnavnene Phaeton, Pyrois, Herkules, Stil- bon og Juno: hvilket lyver paa Apelejuo's og Antonines Tider, hvor chaldæifl Astrologie allerede var udbredt over hele det romerske Rige, og forstjellige Folkeslags Benævnelser vare blandede mellem hinanden (samml. Kosmos Bd. 11. S. 16 og Anm. S. 5 Note 18). At Chal- dæerne forst have benævnt Planeterne efter deres babylonste Guder, og at disse Planeternes Gude-Navne saaledcs ere overgaaer e til Grækerne, udtales bestemt af Diodor fra Sicilien. Id eler (Eudoxus S. 48) tilsiriver derimod Ægypterne disse Benævnelser, og stotter sig paa den gamle Eristents af en fpvdags Planet-Uge ved Nilen (Handbuch der Chronologie Bd. 1. S. 180): en Hypothese, som Lepsius fuld- kommen har gjendreven (Chron. der A eg. Th. L S 131.) Jeg vil her sammenstille Synonymien af de fem ældste Planeter efter Era- tosthenes, efter Forfatteren til Epinomis (Philippus Opuntius?) efter Geminus, Plinius, Smprnæeren Theon, Cleomedes, Achilles Tateus, Julius Firmicus og Simplicius, saaledes som de, fornemmelig ved Forkjærligheden for aftrologifle Drømmerier, ere blevne os opbevarede: Saturn: Nemesis, ogsaa kaldet en Sol af 5 Autorer (Theon. Smyrn. p. 87 og 165 Martin); Jupiter: <faé&wv, Osiris;