Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
derimod selv, ligesom de andre Planeter, bevæger sig om den fast i Cen-
trum ftaaend.e Jord. Han opregner kun Forfljellighederne i Rækkefølgen af
Solens, Venus's, Merkurs og Maanens Baner ester Ciceros Antagel-
ser. „Ciceroni“, siger han, „Archimedes et Chaldaeorum ratio consen-
ts,' Plato Aegypiios secuius est.“ 9laar Cicero i sin veltalende
Skildring af Planetlystemet (Som n. S c i p. cap. 4) udraaber: „hunc
(Solem) ut coniiles consequuntur Veneris alter, alter Mercurii c ursus;14
saa hentyder han kun paa Solen og hine to nedre Planeters nære
Kredse, efter at han i Forvejen har opregnet Saturns, Jupiters og
Mars's 3 cursus: alle kredsende omkring den ubevægelige Jord. En
Biplanets Krcdsbane kan ikke omflutte nogen Hovedplanets, og dog
siger Macrobius bestemt: „Aegyptiorum ratio talis est: circu'.us
per quem Sol discunit. a Mercurii circuit) ut inferior ambitur, ilium
quoque superior circular Veneris includit.“ Det er tilsammen parallelt
forblivende, hinanden gjensidigt omfaitende Baner.
(S. 276.) Lepsius, Chronologie der Aegppter Th. 1.
S. 207.
12 (S. 277 ) Det hos Vettius Valens og Cedrenus forvanstede
Navn af Mars flal ester al Sandsynlighed svare til Navnet Hcr-tosh,
ligesom Scb til Saturn. P. a. St. S. 90 og 93.
is ^S. 277.) De paafaldneste Forfljelligheder vise sig, naar man
sammenligner Aristot. M c i a p h. XII. cap. 8 pap. 107.3 Bekker med
Pseudo-Aristvt. de Mundo cap. 2 p. 392. Z sidstnævnte Værk
forekommer allerede Planetnavnene Phaeton, Pyrois, Herkules, Stil-
bon og Juno: hvilket lyver paa Apelejuo's og Antonines Tider, hvor
chaldæifl Astrologie allerede var udbredt over hele det romerske Rige, og
forstjellige Folkeslags Benævnelser vare blandede mellem hinanden
(samml. Kosmos Bd. 11. S. 16 og Anm. S. 5 Note 18). At Chal-
dæerne forst have benævnt Planeterne efter deres babylonste Guder, og
at disse Planeternes Gude-Navne saaledcs ere overgaaer e til Grækerne,
udtales bestemt af Diodor fra Sicilien. Id eler (Eudoxus S. 48)
tilsiriver derimod Ægypterne disse Benævnelser, og stotter sig paa den
gamle Eristents af en fpvdags Planet-Uge ved Nilen (Handbuch der
Chronologie Bd. 1. S. 180): en Hypothese, som Lepsius fuld-
kommen har gjendreven (Chron. der A eg. Th. L S 131.) Jeg vil
her sammenstille Synonymien af de fem ældste Planeter efter Era-
tosthenes, efter Forfatteren til Epinomis (Philippus Opuntius?) efter
Geminus, Plinius, Smprnæeren Theon, Cleomedes, Achilles Tateus,
Julius Firmicus og Simplicius, saaledes som de, fornemmelig ved
Forkjærligheden for aftrologifle Drømmerier, ere blevne os opbevarede:
Saturn: Nemesis, ogsaa kaldet en Sol af 5 Autorer
(Theon. Smyrn. p. 87 og 165 Martin);
Jupiter: <faé&wv, Osiris;