Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

110 Mars: 7ivqöfig, Herkules; Venus: qiagqo^og, Lucifer; Vesper; Juno, Jsis; Merkur: GTikßwi/, Apollo. Achilles Tacitus (Isa g. in Phaen. Arati cap. 17) finder det mærkeligt, at Ægypterne saavel som Grækerne kaldte den lyssva- geste Planet (vel kun fordi den bringer Held) den Glimrende. Jfolge Diodor refererer Navnet sig dertil, „at Saturn var den Fremtiden hyppigst og klarest forkyndende Planet" Lctronne sur l’origine du Zodiaque gre c. p. 33 og i Journal des Savants 1836 p. 17; samml. ogsaa Carteron, Analyse de Hccherchcs zodiacales p. 97). Benævnelser, der som ZEqvivalenter overgaae fra et Folk til et andet, afhænge rigtignok med Hensyn til deres Oprindelse ofte af uudgrundelige Tilfældigheder; ikke destomindre bor her bemærkes, at q.aivtiv sproglig udtrykker blot en Skinnen (8pfenj, altsaa et mattere Lysen med continuerligt, eensformigt Lys, medens gtCk^hv forudsætter ft uafbrudt, livligere glimrende, funklende Lys. De bestridende Be- nævnelser: for den fjern ere Saturn, og GrUßajv for den os nærmere Planet Merkur, synes faa meget mere passende, som jeg allerede tidligere (Kosmos Bv. Hl. S. 65) har mindet om, hvorledes om Dagen, i den store (Berliner) Refractor af Fraunhofer, Saturn og Jupiter vise sig lyosvage i Sammenligning med den funklende Merkur. Det er derfor, som Prof. Franz bemærker en antydet Folge af den til- tagende Glands fra Saturn til Jupiter, Lysvognens stin- nende Styrer (7 «t'Swr), til den glodfarvede Mars ( tivqous), til Venus Q(f MsquQos') og Merkur (<m'Å/?tor.) Den mig bekjendte indiske Benævnelse af den langsomme Van- drer (’sanaistschara) for Saturn, har foranlediget mig til at forespørge mig hos min berømte Ven Bopp, om der overhovedet ved de indisie Planetnavue, saaledes som hos Grækerne og sandsynligviis tillige hos Chaldcrerne, lader sig skjelne imellem G u d e - N a vn e og beskrivende Navne. Jeg meddeler her, hvad jeg stplder denne store Sprogforsker, men lader Planeterne folge efter deres virkelige Afstande fra Solen, saaledes som i ovenstaaende Tabel (begyndende fra den største Afstand), og ikke ester deres Nækkeordning i Amarakoscha (hos Colebrooke p. 17 og 18). Der gives ester Sanskrit-Benævnelsen iblandt 5 Navne kun 3 beskrivende: Saturn, Mars og Venus. ,/Saturn: 'sanaistschara, af 'sanais, langsom, og tschara, gaaende; ogsaa 'sauri, en Benævnelse for Wischnu (nedstammende som Patronymikon af ’sura, Krischnas Bedstefader), og 'sani Planetnavnet '83ni-cäia for dies Saiinni er i sin Nod beslægtet med Adverbiet 'sanais, langsomt. Men Ugedagenes Benævnelse efter Planeter synes Amarasinha ikke at kjende. De ere vel af jsildigere Oprindelse.