Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Ill »Jupiter: Vrihaspati; eller ester en ældre, vedifl Skrivemaade, som Lassen folger, Brihaspaii: Vvrningens Herre; en vedist Gud- dom: af 'i’ih (brih), vore, og pati, Herre." „Mars: angaraka (af ansara, brændende Kul); ogsaa lohitånga, Rodlegemet: af 16 hi ta, røb, og anga, Legeme." »Venus: en mandlig Planet, som hedder 'sukra, d. e- den glimrende- En anden Benævnelse paa denne Planet er daiiya- guru: Lærer, guru, for Titanerne, Daiiyas." „M erkur: Budha, ikke al sorverle som Planetnavn med Navnet paa Religionsstifteren Buddha; ogsaa Rauhinéya, Son as Nym- phen Rohini, Maauens (soma) Gemalinde, bvisaarsag Planeten undertiden hedder saurnya, et Patronymikon af Sanskritordet for Maanen. Den sproglige Nod for budha, Planetnavnet, og buddha, den Hellige, er budh, at vide. At Wuotan (Wotan — rigtigere Vodan — Odin) staacr i Forbindelse med Budha, synes mig me- get usandsynligt. Formodningen grunder sig vel fornemmelig paa den ydre Form-Lighed og paa Overeensstemmelsen i Benævnelsen af Ugedagen, dies Mercurii, med det angelsachsiste Wödanes dag og det indiste Bndha-våra, d. e. Budhas Dag. Våra betyder op- rindeligt Gange, f. Er i bahuvårån, mangegange: senere fore- kommer det i Slutningen af en Composition i Betydning af Dag. Det germanfle Wuotan udleder Jacob Grimm (Deutsche My- thologie S. 120) af Verbet watan, vuot (vort vade), som be- tyder: meare, transmeare, cum impctu ferii, og bogstaveligt svarer til det latinste vadere. Wuotan, Odin er, efter Jacob Grimm det almægtige altgiennemtrængende Væsen: qui omnia pcrmeat, saaledes som Aiean siger om Jupiter." Tils. Det russiske Ord odin, som udtales ad i nn, i Overensstemmelse med at 0 meget hyppigt i dette Sprog udtales som a, betyder Een eller den Forste. Sees nit hen til, at Guden Odin stal være kommen fra Caucasus; saa synes Betydningen afOdin, som den Forste, ingenlunde at ligge fjccrii. I. Samml. om de indiste Navne paa Ugedagene, samt om Budha og Buddha og Ugedagene overhovedet, Bemærkningerne af min Broder i hans Skrift: Ucber die Verbindungen zwi- schen Java und Jndien (Kawi-Sprache Bd. 1. S. 187—190). 14 (S. 277.) Samml. Letronne Siir 1'amHielte de Jules César et les Signes planclaires i Révue archéologique Aimée HL 1846 p. 261. Salmasius troede i bet ældste Planettegn for Jupiter, at see Begyndelsesbogstavet til Zt-vg, og i Mars's Tegn en Forkortelse al dens Binavn ^oéfjiog, Solskiven blev som Tegn næ- sten gjort ukjendelig ved en stjocv og triangular udstrømmende Straale- krands. Da Jorden, det philolaifl-pythagorifle System mutigen fraregnet ikke er talt med iblandt Planeterne, saa anseer Letronue Jordens Planet-