Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

tegn som forst kommet i Brug ester Kopernikus." Det mærkværNge Sted hos Olpmpiodorus over Metallernes Helligelse til enkelte Pla- neter, er laant af Proclus og fundet as Döckh (det staaer i den Baseler Udgave p. 14, i den af Schneider p. 30). Samml. angaaende Olym- piodorus: Aristot. Meteor, ed. Jdeler T. 11. p. 163. Ogsaa Scho- lionet til Pindar (Isihm.), i hvilket Metallerne sammenlignes med Planeterne, tilhorer den ny-platoniske Skole; Lo beck, Aglaophamus in Orph. T. 11. p. 9'36. Planettegn ere ifolge samme Zdee-For- bindelse efterhaanden blevne Metaltegn, ja enkelte (saaledes som for Qvægsolv Merkurius, argenium xivum og hydragyius bos Plinius endog M et a l n a v n e. 3 det Pariser Bibliolheks kostbare græste Manuskript- samling befinde sig angaaende den kabalististe saakaldte hellige Kunst to Manustripter, hvoraf det ene (No. 2250) uden Planettegn, anfører de Planeterne helligede Metaller; det andet (No- 2329) derimod, efter Skriften at regne fra det 15be Aarhundrede, (en Slags chemist Ord- bog) forbinder Metallernes Navne med et ringe Antal Planettegn (H ö- fer, Historie de la Chimie T. 1. p, 250). I det Pariser Ma- nuscript No. 2250 tilflrives Qvcegsolvet Merkur, og Sølvet Maa- nen; medens omvendt i No. 2329 Qvccgso lvet tilhorer M aanen, og Tinnet Jupiter. Sidstnævnte Metal har Olpmpiodorus tillagt Merkur. Saa svævende vare Verdenslegemernes Relation til Meta l- k roe sier n e. Det er her Stedet ogsaa at nævne Planetti in er ne og Planet- dagene i den lille spvdags Periode (Ugen), om hvis Alder og Ud- bredelse iblandt fjerne Folkeflag, der forst i den nyeste Tid er bleven opstillet rigtigere Anfluelser. Ægypterne have oprindeligen, saaledes som Lepsius (Chronologie der Aegpt. S. 132) har bcviist og Mindesmærker, der naae tilbage indtil de store Ppramideopforelsers ældste Tider, bevidne, ikke have nogen syvdags, men derimod en tv dags, Ugen lignende, lille Periode. Tre saadanne Decoder dan- nede een as Solaarets tolv Maaneder. Naar vi hos Dio Cassius (lib. XXXVli cap. 18) læse: at Brugen, at benævne Dagene efter de syv Planeter, forst er opkommen hos Ægypterne, og for ikke lang Tid siden har udbredt sig til alle ovrige Nationer, navnlig til Ro- merne, hos hvilke den nu allerede har erholdt Hævd; saa maa man ikke glemme, at denne Skribent levede i Alexander Severus's sildige Tid, og at det siden Udbredelsen af den orientalske Astrologie under Ccesa- rerne, saavel som ved Samfærdselen af saa mange forsijellige Folke- stammer i Alexandrien, var bleven Sædvane i de vestlige Lande at kalde alt, hvad der syntes gammelt, ægyptisk. Tidligst og meest udbredt har udentvivl spvdags Ugen været hos de semitisie Folkestammer: ikke alene hos Hebræerne, men selv iblandt de arabiste Nomader længe for Mohamed. Jeg har forelagt en lærd Forster i den semitiste Old, den