Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

113 orientalske Reisende, Prof. Tischendorf i Leipzig de Sporgsmaal: om i det gamle Testaments Skrifter, foruden Navnet paa Sabbathen, fore- findes Navne paa de enkelte Ugedage (andre nemlig end den 2den og 3die Dag af schebua) ? om nogetsteds i det Nye Testament, til en Tid, hvor fremmede Beboere af Palæstina upaatvivleligt allerede breve planetarisk Astrologie, forekommer nogen Planel-Dcnævnelse for Dagen i den 7dagige Periode? Svaret var: „Der mangle ikke alene i det gamle og npe Testament alle Spor til Ugedags-Benævnelse efter Planeter, de mangle ogsaa i Mischna og Talmud. Man siger eiheller: den 2den eller 3rie Dag i schebua, cg talte sædvanlige,! Maanedens Dage; kaldte ogsaa Dagen for Sabbath den 6te Dag, uden videre Tilsætning. Ordet Sabbath blev ogsaa ligefrem overdraget paa Ugen (Z deler, Han db. der Chronol. Dd. 1. S. 480); derfor ftaacr ogsaa i Talmud for de enkelte Ugedage: Sabbathens forste, anden, tredie Dag. Ordet for schebua har det nye Testament ikke» Talmud, hvis Redaction rigtignok naaer fra det 2det til det 5te Aar- hundrede, har beskrivende hebræiske Navne for enkelte Planeter, for den glimrende Venus og den rode Mars. Deriblandt er især mærkvær- dig Navnet Sabbatai (egentlig Sabb a th-Stjerne) for S a turn: ligesom imellem de pharisæiske Stjernenavne, som Epiphanius opregner, Navnet Hoch ab Sabbath bruges for denne Planet Har dette ikke havt Indflydelse paa, at Sabbathsdagen blev til en Saturnsdag, Saiurni sacra dies hos 21bilII (El eg. 1, 3, 18)? Et andet Sted, hos Ta- citus (Hist. V, 4), udvider Kredsen af disse Relationer til Saturn som Planet og som en traditionel-historist Person." Samml. ogsaa Fürst, Kultur- und Litterat Urgeschichte der Juden in Asien, 1 «49. S. 40. Maanens forstjellige Lysflikkelser have vistnok tidligere tiltrukket sig Jagt og Qvcrgavl drivende Folkeslags Opmærksomhed, end astrologiste Phantasier. Det lader sig derfor vistnok med Jdeler antage, at Ugen er opftaaet af den synodiske Maaneds Længde, hvis fjerde Deel, som Middeltal, udgjor 7'Vs Dage; at derimod Relationerne til Planetrækkerne (Folgercekken af deres Afstande fra hinanden) samt Planet-Timer og - Dage tilhore en ganfle anden Periode af fremskreden, theoretiscrende Cultur. Angaaende Benævnelsen af enkelte Ugedage ester Planeter og angaaende den rækkeordnede Folge af Planeterne: Saturn, Jupiter, Mars, Solen, Venus, Merkur og M a a n e n, A. v. Humboldt, Kosmos 111. 8