Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

efter den ældste og meeft udbredte Tro (Germinus El em. Astr. p. 4; Cicero, Somn. Scip. pag. 4; Firmicus II. 4) imellem Firstserne-Sphceren og den saft staaende Jord, som Centrallegeme, ere tre Meninger opstillede: een taget af musikalske Intervaller; en an- den af Planettimernes astrologiske Benævnelse, og en tredie ester Fordelingen af tre og tre Decaner, eller tre Planeter, som ere disse Decaners Herrer (domini), iblandt Dyrekredsens 12 Tegn. Begge de tvende forste Hypotheser forefindes paa det mærkværdige Sted hos Dio Cassius, hvor han vil oplyse (XXXVII cap. 17). hvorfor Jo- derne efter deres Lov helligholde Satnrus Dag (vor Loverdag). „Naar man", siger han, „anvender det musikalste Interval, som kaldes chd. TtoGccgtov, Quarten, paa de 7 Planeter efter deres Omlobstider, og anviser Saturn, som den yderste af alle, det sorste Sted; saa træffer man først paa den fjerde (Solen), dernæst paa den syvende (Maanen), og erholder saaledes Planeterne i den Orden, i hvilke de som Ugedagenes Navne følge paa hinanden." (Commentaren til dette Sted leverer Vincent, sur les M a n u s c r i t s g r e c s relatifs å la Musique 1847 p. 138; samml. ogsaa Lobeck, Aglaophamus, in Orph. p. 941—916.) Den anden Forklaring hos Dio Cassius er taget fra Pla- nettimernes periodiske Række. „Naar man", sætter han til, „begynder at tælle Dagens og Nattens Timer fra den forste (Dagstime); tillæg- ger Saturn denne, Jupiter den folgende, Mars den tredie. Solen den fjerde, Venus den femte, Merkur den sjette, Maanen den syvende, og i Overeeusstemmelse med den Orden, som Ægypterne anvise Planeterne, stedse atter begynder forfra: saa vil man, naar alle 24 Timer ere gjennemgaaede, finde, at den forste paa den folgende Dag bliver Solen, den sorste paa den tredie Maanen, kort sagt, at den forste paa enhver Dag træffer den Planet, efter hvilken Dagen benævnes." Ligesaadan kalder Paulus Alexandriners, en aftronomist Mathematiker fra det fjerde Aarhundrede, de Planeter Regenter for hver Ugedag, hvis Navn falder paa den forste Dagstime. Denne Forklaringsmaade med Hensyn til Ugedagenes Benævnelser er hidtil meget almindelig bleven anseet for den rigtige; men Letronne, støttet paa Bianchinis i Louvre opbevarede, længe upaaagtede Dyrekreds, paa hvilken jeg selv i Aarct 1811, formedelst den mærkværdige Forening af en greefl og kirgisist-tartarifi Dyrekreds, har gjori Archceologerne op- mærksomme, anseer en tredie Forklaringsmaade, nemlig Fordelingen af tre og tre Planeter paa hver af Dyrekredsens Tegn, for den naturligste (Letronne Observ. c ri (. et archéol. sur 1 'object des re- presentations zodiacales 1824 p. 97—99). Denne Planet-For- deling iblandt Dedekatomeriens 36 Decaner, er aldeles den samme, som den, Julius Firmicus Maternus (II, 4) beskriver som „Signorum decani eoi'umque domini“. Naar man i hvert Tegn assondrer den Planet,