Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

115 fom er den forste as de tre, saa erholder man Planetdagenes Folge i Ugen. Jomfruen: Solen, Venus, Merkur; Vcegtskaalen: Maa- nen, Saturn, Jupiter; Skorpionen: Mars, Solen, Venus; Skyt- ten: Merkur .... kunne her tjene som Exempel paa de forste Uge- dage: Dies Solis, Lunae, Martis, Mercurii.') Da ifølge Diodor Chaldccerne oprindeligt kun talte 5 (de stierneagtige) og ikke 7 Planeter, saa synes alle her anførte Combinationer, i hvilke mere end 5 Planeter danne periodiste Rækker, ikke at være af nogen gammehchaldæiff, men langt snarere af en meget senere astrologisk Oprindelse (L etron n e sur 1’o rigine du Zodiaque grec. 1840 p. 29. Angaaende Concordantsen i Planeternes Ncekkeordning som Uge- dage med deres Ncekkeordning og Fordeling imellem Decan erne i Bianchinis Dyrekreds, vil det maastee være nogle Læsere velkomment her at finde en ganfle kort Oplysning. Naar man i den i Oldtiden gfældende Planet^Orden giver ethvert af Himmellegemerne et Bog- stav (Saturn a, Jupiter b, Mars c, Solen d, Venus e, Mer- cur s, Maanen g), og af disse 7 Led danner en periodisk Række a b c (i e f g, a bed...; saa erholder man I), overspringende to Led, ved Fordeling iblandt Decanerne, som hver omfatte 3 Planeter (as hvilke den forste i ethvert af Dyrekredsens Tegn giver Ugedagen sit Navn), den npe perio- diste Række adgcfbe, adge ...... det vil sige: Dies Saturn!, Solis, Lunae, Martis o. s. f,j 2) samme npe Række a d g c ... ved den af Dio Cassius angivne Methode for de 24 Planettimer, ester hvilken de paa hinanden folgende Ugedage laane deres Navn af de Planeter, som beherske de forste Dagstimer: saa at man altsaa af- verlende har at tage et Led as den periodiste, 71 eb g Planetrække, og at overspringe 23 Led. Nu er det imidlertid ved en periodisk Ncekke lige- gyldigt, om man overspringer et vist Antal?ed, eller foreger dette An- tal med et hvilketsomhelst Multiplum af Periodens Led-Antal (her 7). En Overspringe« af 23 (= 3 . 7 -f- 2) Led i den anden, i Planetti- mernes Methode, fører altsaa til samme Resultat, fom den forste Me- thode i Henhold til Deeanerne, hvorved kun to Led bleve oversprungne. Der er allerede ovenfor (Anm. 13) bleven henviist til den mærk- værdige Lighed imellem ven fjerde Ugevag, dies Mercuri;, den indiske Budha - wåra og den ßanuneifariffe Wodånes - dag (Jacob Grimm, Deutsche Mythologie 1844 Bd. I. S. 114; —rigtigere vistnok Wo- dans-Dag. S.). Den af William Zones paastaaede Identitet af Re- ligionsstifteren Buddha og den i nordiske Heltesagn samt i den nordiste Culturhistorie berømte Slægt Odin eller Wuotan og Wotan vil maa- 8»