Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

116 stee endnu vinde meer Jnteresse, naar man erindrer sig Navnet Wo- tan, en halv mytisk, halv historist Person, i en Deel af det nve Con- tinent, hvorom jeg har samlet mange Notizer i inti L- ærk: Vue s des Cordilléres et Mon umens des peoples indigenes de I ’ Amcrique T. I. p. 208 og 382—384, T. II. p. 356. Denne ame- rikanfle Wotan er ifolge Traditioner hos de Indfødte i Chiapa og So- conusco en Sonurson af den Mand, som ved den store Oversvømmelse reddede sig i en Baad og fornyede Menneskeslægten; han lod opføre store Bygninger, under hvis Opførelse (ligesom ved ben merikansie Py- ramide i Chclula)der opstod Sprogforvirring, Kamp og Adsplittelse imel- lem Folkestammerne. Hans Navn gik ogsaa (ligesom Odins Navn i dct germanske — rigtigere skandinaviske — Nord) over i Calendervæsenet hos de Jndsodtc i Chiapa. Efter ham bencrvntes en af de semdags Perioder, as hville 4 danne Chiapauekernes saavel fem Aztekernes Man- ned. Medens hos Aztekerne Dagenes Navne og Tegn ere laante fra Dyr og Planter, betegnede de Jndsodte i Chiapa (egentlig Teochiapan) Maanedsdagene ved Navnene paa de 20 Ansorere, som, kommende sra Norden, havde fort dem saa langt sydlig. De 4 heltemodigste Wotan eller Wodan, Lambat, Been og Chinax, aabnede de smaa femdags Uger, saalcdes som hos Aztekerne Symbolerne paa de fire Ele- menter. Wotan og de andre Hærførere vare ubestrideligt as de i det syvenre Aarhuudrede indbrydende Toltekers Stamme. Jrtlilxochitl (hans christelige Navn var Fernando de Alva), hans (det aztekiste) Folks første Historieskriver, siger bestemt i det Manuscript, som han nedstrev i Begyndelsen af det Aarhundrede, at Prcvindsen Tecchiapan og hele Guatemala fra den ene Kpft til den anden, bleve befolkede afTol- teker; ja i Begyndelsen af den spanske Erobring levede endnu i Lands- byen Teopixka en Familie, som reste sig af at nedstamme sra Wotan. Biskoppen as Chiapa, Francisco Nunez de la Vega, som i Guatemala forestod et Provincial- Concil.um, har i sin Pieam bu lo de las Constitu clones d i o c e s a n a s samlet Meget angaaende det ameri- kaiste WotanS-Sagn. Hvorvidt Sagnet om den sorste standinaviste Odin (Odinn, Othinus) eller Wuotan som skal være indvandret fra Dons Bredder, har et historist Grundlag, er ligeledes enduu meget uaf- gjort (Jacob Grimm, Deutsche Mythologie Bd. 1. S. 120— 150. Tils. Undersøgelser i denne Retning af en Mand som Jacob Grimm kunne naiurligviis ikkun have en meget ringe resulterende Nærdi da hans Bestræbelser ester at vinricere Tydsiland hele den danst- flandinaviste Mythologie ligger aldeles klart for Dagen. K.). Jdenti- teten af den amerikanske cg standinaviste Wotan — rigtignok ikke be- grundet paa den blotte Klanglighed — er ligesaa tvivlsom som Identi- teten af Wuotan (Odinn) og Buddha, eller den imellem Navner paa den indiske Religionsstifter og Planeten Budha.