Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

117 Existentsen af en en svvdags peruanst Uge, der saa ofte er bleven an- ført som en semitist Lighed i begge Continenternes Tidsinddeling, beroer, hvilket allerede Pater Acosta (Hist, natural y moral de las Indias J591 lib. VL cap. 3), der kom til Peru snart efter den spanske Erobring, har beviist, alene paa en Feiltagelse; og Jncaen Garcilaso de la Vega berigtiger selv sin tidligere Angivelse (Parte 1. lib. II. cap. 35), idet han siger: at i hver Maaned, som blev regnet efter Ma anens Lob, vare 3 Helligdage, og at Folket skulde arbeide i 8 Dage, for at udhvile paa den 9be (P. 1. lib. Vi cap. 23.) De saakaldte pe- ruanfke Uger havde altsaa 9 Dage. (S. Humboldt, Vues des Co rd i I lores T. 1. p. 341—343). 15 (S. 278.) Böckh über Philolaus S. 102 og 117. 16 (S. 280.) I Opdagelsernes Historie maa man omhygge- ligt fljelne mellem den Epoche, hvori en Opdagelse er gjort og Publi- kationen af samme. Ved Tilsidesættelse af disse F^rstjelligheder ere differerende og reilagtige Talangivelser gaaede over i astronomiske Haand- boger. Saaledes har f. Ex. Huygens opdaget den 6te Saturnsdrabant, Titan, den 25. Marks 1655 (Jlugenii Opera varia 1724 p. 523) medens Publikationen fsrst fandt Sled den 5te Marts 1656 (Systema Saturnium 1659 p. 2). Huygens, som siden Marts 1655 uafbrudt bestjceftigede sig med Saturn, vandt allerede den 17. December 1657 (Syst. Sat. p. 21) den fulde og utvivlsomme Anstuelse af en aaben Ring, men han publicerte den videnskabelige Forklaring afallePhccno- mcnerne (Galilei havde paa hver Side af Planeten kun troet at see tvende frastaaende, kredsrunde Skiver) forst i Aaret 1659. 17 (S. 280.) Kosmos Bd. I. S. 71. Sam-ml. ogsaa Encke i Schumachers Astr. Nachr. Bd. XXV[. 1848 No. 622 S. 347. 18 (S. 289.) B ö ckl) (I e PI a tonico s y s t. p. XXIV og i P h i- lolaos S. 100. Den Planetfolge, nemlig Geininus's, der, saaledes som vi nys (Anm. 14) have sect, har givet Anledning til Benævnelsen af Ugedagene efter Planet-Guderne, betegnes af Ptolemccus (A I - mag. XI. cap. i) meget bestemt som den ældste. Han dadler de Mo- tiver, ifølge hvilke „de Nyere have sat Venus og Merkur hiinsides Solen'" 19 lS. 290.) Ppthagorccerne paastode, for at retfærdiggiore Virke- ligheden af de ved Sphære-Omkredoningen frembragte Toner: at man horte fun, na ar der fandt en Afverling Sted imellem Lyd og Taus- hed. Aristot de Coelo 11, 9 pag. 290 no. 24 — 30 Bekker. Og- saa ved Overdovning blev Sphcere-Musikens Jkke-Horen undffyldt; Cicero de rep. VI, J8. Aristoteles selv kalder den pythagoriste Tone-Mpthe smuk og a au brig (zotup<5$ zed ntQUTws), men usand (1. c. no. 12—15). 20 (S. 290.) Böckh i Philolaos S. 90. 21 (S. 290.) Plat 0 de republic a X p. 617. Han vurderer