Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

122 Lande: »dengang kredsede endnu ikke alle Himmellegemer paa Firmamentet; Danaere vare dengang endnu ikke til, og ligesaalidct den Deukalionste Slægt; der forefandtes kun Arkader: hvorom det hedder, at de levede for Maanen, paa Bjerge og aad Agern." Ligeledes siger Non nus XLI om det syriske Beroö, at det har været beboet for Solen (blev til).„ „En saadan Sædvane, at laane Tidsbestemmelser af Verdens- Constructionens Momenter tilhorer en Anstuelsesperivde, i hvilken alle Dannelser have endnu mere Livlighed, og tilhorer nærmest den genealogiste Local-Poesie. Saaledes er det selv ikke usandsynligt, at det ved en arkadisk Digter besjungne Sagn om Gigantekampen i Arkadien, til hvilket de ovenfor anførte Ord af den gamle Theodorus (hvem nogle ansee for en Samothrasier, og hvis Værk maa have været meget omfangsrigt) referere sig, har foranlediget Epithetonet for Arkaderne." Angaaende Dobbeltnavnet: „Arkades Pelasgoi“ og Modsætningen af en ældre og yngre Befolkning i Arkadien samml. det fortræffelige Skrift: »der Peloponneses" af Ernst Curtims 1S51 S. 160 og 180. Ogsaa i det Nye Continent finde vi, saaledes som jeg paa et andet Sted har viist (s. Humboldt, Kleine Schriften Bd. 1. S. 115), paa Bogotas Højslette- Folkestammen Muys cas eller Mozcas, som i sine historiske Myther roser sig af en proselenst Alder. Maanens Opstaaelse hænger sammen med en stor Oversvømmelse, som en Qvinde, der ledsagede Vidundermanden Botschika, havde foranlediget ved sine Herekunster. Botschika forjagede denne Qvinde (Huythaca eller Schia kaldet). Hun forlod Jorden og blev til Maanen, som før den Tid endnu aldrig havde stinnet for Muyscaserne." Botschika, der forbarmedes over Menneskeslægten, aabnede med stærk Haand en stejl Klippevæg ved Canoas, hvor Rio de Funzha nu nedstyrtet som Tequendamas navnkundige Vandfald. Det med Vand fyldte Dal-Bafin blev nu lagt tort — en gecgnostifl Roman, der oste gjeniager sig: f. Ex. i Caschimirs indesluttede Alpedal, hvor den mægtige Vandafleder hedder Kansyava. 31 (@. 294.) Carl Sonnet, Betrachtungen über d i e Natur, (fra Latin) oversat af Titius, 2bct Oplag 1772 S. 7 Note 2 (det forste Oplag var fra 1766). I Bonnets Urflrift findes ikke nogen saadan Lov om Planetafstandene berørt. (Samml. ogsaa Bode, Anleitung zur K e n n t n i ß des gestirnten Himmels, 2d et Oplag 1772 S. 462). 52 (S. 295.) Da, ester Titius, Afstanden fra Solen til Saturn, dengang den yderste Planet, er sat =100, og saaledes de enkelte Af- stande for: Merkur Venus Jorden Mars Sm. Plan. Jupiter 4 7 10 16 28 52 1 11 ■ ■1 < - , 1 100 100 100 100 100 100