Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
121 „Vi begynde med nogle af de vigtigste Steder, hvorhos de Gamle Proselenerne omhandles. Stephanus fra Byzanz (v. ’.voz«?) betegner Logographen Hippys fra Nhegium, en Samtidig med Darius og Terxes, som den Forste, der har nævnt Arkaderne n^oatb-vovs. Skoliasterne ad Apollon. R h od. IV. 264 og ad. Aris to ph. Nub. 397 sige over- ensstemmende : at Arkadernes hoje Oldtid frcmgaaer især deraf, at de hedde nqotsikqvoi. De svnes at have været til før Maanen, hvilket da ogtaa Eudoxus og Theodorus sige; Sidstnævnte sejer til, at de ere fremkomne kort fer Herkules's Kamp med Maanen. I Tegeaternes Statsforfatning melder Aristoteles: at Barbarerne, som beboede Arkadien, bleve fordrevne af de senere Arkadere, forend Maanen fremstod, hvis- aarsag de ogsaa kaldes nooGtfoivoi. Andre sige, at Endymion har opdaget Maanens Omlob; men da han var en Arkader, saa vare Arkaderne efter ham blevne kalvte nQOGÉbivoi. Dadlende udtaler sig Lucian (astrolog. 26). Efter ham sige Arkaderne kun af Uforstandig- hed og af Daarstab, at de have været 'il for Maanen. I Schol. ad A esc hyl. Pi om. 436 bemærkes: TiQoctkoü^vov hedder vß^i^ö^tvov, hvisaarsag da ogsaa Arkaderne kalves nfjocib^oi, fordi de ere over- modige. Stederne hos Ovidius angaaende Arkadernes formaanelige Tilværelse ere almindeligen bekjendte. — I den nyeste Tid er endogsaa den Tanke kommen frem: at hele Oldtiven havde ladet sig fluffe af Formen TiQootbp'ot; hvilket Ord (egentlig ji^otb^roi') blot betyder for hellensk, idet Arkadien ligefrem er et pelasgist Land." „Naar man nu kan eftervise," vedbliver Professor Franz, „at et andet Folk bragte sin Nedstammelse i Forbindelse med et andet Hinimel- legeme; saa fritages man fra den Moisommelighed, at tage sin Tilflugt til stuffendc Etymologier. Og en saadan Art af Paaviisning er i bedste Forne tilstede. Den lærde Rhetor Men a nd er (omtrent Aar 270 eiter Chr.) siger ordret i sit Skrift de encomiis (sect. IL cap, 3 ed. Heeren), som folger: Som tredie Moment for Gjenftandeus Roes gjælder Tiden; dette er Tilfældet hos alle Ældste: naar vi berette om en By eller om et Land, at de ere blevne bebyggede for dette eller hiint Himmellegeme, eller ogsaa at have samtidig Oprindelse med et saadant, eller at sligt har fundet Sted for eller efter en Oversvøm- melse; iaaledes som Athenienserne, der paastaae, at de ere opstaaede med Solen, Arkader for Maanen, og Delpherne strap efter Oversvømmelsen saa ere disse Momenter Afsnit og ligesom Begyndelsespunkter for Tiden." „Altsaa Delphi, hvis Forbindelse med ren Deukalaonfle Over- ^svommelse ogsaa er bevidnet (Pausan X. 6), overtræffes af Arkaderne, og disse igjen af Athenienserne. Aldeles overeensstemmende hermed ud- trykker sig den, ældre Mynstere efterlignende Apollonius Nhodius IV. 2(51, hvor han siger, at Ægypten har været beboet før alle andre