Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
121
„Vi begynde med nogle af de vigtigste Steder, hvorhos de Gamle
Proselenerne omhandles. Stephanus fra Byzanz (v. ’.voz«?) betegner
Logographen Hippys fra Nhegium, en Samtidig med Darius og Terxes,
som den Forste, der har nævnt Arkaderne n^oatb-vovs. Skoliasterne
ad Apollon. R h od. IV. 264 og ad. Aris to ph. Nub. 397 sige over-
ensstemmende : at Arkadernes hoje Oldtid frcmgaaer især deraf, at de
hedde nqotsikqvoi. De svnes at have været til før Maanen, hvilket
da ogtaa Eudoxus og Theodorus sige; Sidstnævnte sejer til, at de ere
fremkomne kort fer Herkules's Kamp med Maanen. I Tegeaternes
Statsforfatning melder Aristoteles: at Barbarerne, som beboede Arkadien,
bleve fordrevne af de senere Arkadere, forend Maanen fremstod, hvis-
aarsag de ogsaa kaldes nooGtfoivoi. Andre sige, at Endymion har
opdaget Maanens Omlob; men da han var en Arkader, saa vare
Arkaderne efter ham blevne kalvte nQOGÉbivoi. Dadlende udtaler sig
Lucian (astrolog. 26). Efter ham sige Arkaderne kun af Uforstandig-
hed og af Daarstab, at de have været 'il for Maanen. I Schol. ad
A esc hyl. Pi om. 436 bemærkes: TiQoctkoü^vov hedder vß^i^ö^tvov,
hvisaarsag da ogsaa Arkaderne kalves nfjocib^oi, fordi de ere over-
modige. Stederne hos Ovidius angaaende Arkadernes formaanelige
Tilværelse ere almindeligen bekjendte. — I den nyeste Tid er endogsaa
den Tanke kommen frem: at hele Oldtiven havde ladet sig fluffe af
Formen TiQootbp'ot; hvilket Ord (egentlig ji^otb^roi') blot betyder
for hellensk, idet Arkadien ligefrem er et pelasgist Land."
„Naar man nu kan eftervise," vedbliver Professor Franz, „at et
andet Folk bragte sin Nedstammelse i Forbindelse med et andet Hinimel-
legeme; saa fritages man fra den Moisommelighed, at tage sin Tilflugt
til stuffendc Etymologier. Og en saadan Art af Paaviisning er i
bedste Forne tilstede. Den lærde Rhetor Men a nd er (omtrent Aar
270 eiter Chr.) siger ordret i sit Skrift de encomiis (sect. IL cap, 3
ed. Heeren), som folger: Som tredie Moment for Gjenftandeus Roes
gjælder Tiden; dette er Tilfældet hos alle Ældste: naar vi berette om
en By eller om et Land, at de ere blevne bebyggede for dette eller
hiint Himmellegeme, eller ogsaa at have samtidig Oprindelse med
et saadant, eller at sligt har fundet Sted for eller efter en Oversvøm-
melse; iaaledes som Athenienserne, der paastaae, at de ere opstaaede med
Solen, Arkader for Maanen, og Delpherne strap efter Oversvømmelsen
saa ere disse Momenter Afsnit og ligesom Begyndelsespunkter for
Tiden."
„Altsaa Delphi, hvis Forbindelse med ren Deukalaonfle Over-
^svommelse ogsaa er bevidnet (Pausan X. 6), overtræffes af Arkaderne,
og disse igjen af Athenienserne. Aldeles overeensstemmende hermed ud-
trykker sig den, ældre Mynstere efterlignende Apollonius Nhodius
IV. 2(51, hvor han siger, at Ægypten har været beboet før alle andre