Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

120 etTecturum, quae proportiones inter binos versus Solein offline minue- rentur, versus fixas augescerent: ut propior est Terra Veneri quanlilate orbis terrestris, quam Mars Terrae, in quantitate orbis Martis. Vcrurn hoc pacto neque unius pianette interpositio sulTiciebat ingenti dia lu, Jovem inter et Martern: manebat enitn major Jovis ad il I u in novum proportio, quam est Saturni ad Jovem. Rursus alio modo exploravi .... Kepler var 25 Aar gammel, da han skrev delte. Man seer hvor- ledes hans bevægelige Aand opstillede Hypothcser, som han hurtigt at- ter forlod, for at ombytte dem med andre. Med urokkelig Tillid be- holdt han stedse Haabet om at opdage Ta l-Lo ve selv der, hvor under Zndflydelse as Attractionskræfternes mangesidigste Perturbationer (hvis Combination, saaledes som saa meget i Naturen Skeet og Formet er uberegnelig formedelst Ukjendtstabet til de ledsagende Betingelser) Ma- terien har klodedannet sig til Planetkugler, der krecse: snart enkeltviis i simple næsten parallele, snart gruppeviis i forunderligt sammenflyn- gcde Baner. 28 (S. 292.) Newton i O pu se ula mathematics, philoso- phica et p h i 1 o I o g i c a 1744 T. II Opusc. XVIII. pag 246: chordam musice divisam potius adhibui, non tajitum quod cnm phaenomenis (lucis) optime convenit, sed quod fortasse, aliquid circa colorum har- monias (quarum piclores non penitus ignari sun(), sonortim concor- dantiis fortasse analogas, invohat. Quemadniodum verisimilius vide- bitur animadvertenli affinitatem, quae est inter exlimam Purpuram (Violarum colorern) ac Rubedinem, Colorum ex tre mi la tes, qualis inter octavae terminos (qui pro unisonis quodammodo haben" possiinl) re- perilur ... Samml. ogsaa Prev ost i Mern, de l'Acad. de Ber- lin pour 1802 p. 77 og 93. -9 (©.293.) Seneca, Nat. Quaest. VII. 13: non has tan- tum Stellas quinque disenrrere, sed solas obseivalas esse; cctcruin innumerabiles ferri per oecultum. 30 (S. 293.) Da den Forklaring, (De Area di bu s luna an- tiquioribus, i Opusc. acad. Vol. II. p. 332) fom Heine har givet om Oprindelsen af Proselenernes i Oldtiden saa vidt udbredte Mythe, ikke kunde tilfredsstille mig; saa var det mig en ftor Glæde fra min skarpsindige philologifle Ben, Professor Franz, ved en ukunst- let Zdee- Combination, at erholde en ny og meget heldig Losning as dette megetbehandlede Problem. Denne Losning hænger hverken sam- men med Arkadernes Calender-Indretninger eller med deres Maane-- Cultus. Zeg indskrænker mig her til Udtoget af et endnu ikke udgivet mere omfattende Arbeite. I et Værk, i hvilket jeg har gjort mig det til Lov, ret ofte at knytte vor Nutids hele Viden til Oldtidens, ja endog til virkelige eller i det Mindste af Mange troede Traditioner, vil denne Udvikling vistnok være en Deel af mine Læsere ikke uvelkommen.