Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

119 A str. stell, p. 3—6 fremsat de vigtigste as Keplers Anskuelser an- gaaende Firstjernehimlen og deriblandt under No. 8 ogsaa den oven- anførte med Hensyn til Firstsernesphceren. Dette Afsnit flutter Struve saa fa are smukt og paa en Maade, der gjor enhver anden Forkla- ring ufornsden: „Keplers Speculationer angaaende Universet ere næsten glemte, men de fortjene vor Opmærksomhed; thi man finder deri saa at sige Spirerne til den moderne Astronomies Anskuelser betræffende Ordningen af Stjernehimlen. Man maa imidlertid erindre, at de for- anforte 9 Hovedpunkter i Keplers Speculationer, tilhore 2 forfljellige Systemer, der paa en Maade staae i Modsigelse med hinanden. I Kepler selv erkjende vi nemlig to forskjellige Retninger af Geniet: den rolige, dybe Undersogelses Retning, der leder til Uvgrandflninger, saa- ledes som de i Værket De s tel 1 a Martis fremsatte Love for den elliptiske Bevægelse; paa den anden Side derimod finde vi ogsaa den driftige phantasierige Speculations Retning i Betragtningerne over Ver- dens Analogier og Harmonier, saaledes som i Værket Harmonices Mundi, men som dog ogsaa ledede ham til Opdagelsen af den tredie as hans evig berømte Naturlove. Det synes endogsaa at Kepler i flere end de miførte Theser har villet lempe sig efter den gamle Mening om F irstjern eh imlen s Krystalhvælving, en Tillempen, som han maaflee troede at ligge i Videnstabens Zuteresse paa en Tid, da største Delen af Astronomerne endnu vare i Opposition mod det kopernikanske System, der omstprtede alle den gamle Astronomies Grundpiller. La- der os endnu tilfoje at det ved disse Theser lykkedes ham, tildeels at forsone det kopernikanske System med den indgroede Mening om Be- tydningen af Firmamentet og den overste Himmels Vande (aquae supra coeleslis) i Pentateuchen." S. 26 (S. 292.) Forst i Aaret 1821 har Delambre i Hist, de 1 ’ A s tr. mod. T. l. p. 314, i hans astronomisk, men ikke astrologist fuldstændige Udtog af Keplers samtlige Værker p. 314—615, gjort op- mærksom paa de Planeter, som Kepler formodede imellem Merkur og Venus. „On ti 'a fa i aucune attention å celle supposition de Kepler, qua nd on a forme des pr ojets de découvrir la planélc qui (seion une autre de ses predictions) devait circular entre Mars et Jupiter/* 37 (S. 292.) Det mærkværdige Sted angaaende den udspldelige Kloft imellem Mars og Jupiter, findes i Keplers Prodromus Disse rtationum cosm ographicarum, conlinens Mysterium cosmographicum de a d m i r a b i 1 i proportion c o r b i u m c o e- lestium, 159(5 p. 7: cum igitur hac non succederet, alia via, in i rum quam audaci, ten ta vi aditum. Inter Jovem et Martern interposui no- vum Planetam, itemque alium in Venerem el Mercuriurn quos duos forte ob exilitatein non videamus, iisque sua tempora periodica as- cripsi. Sie eniin existimabam me aliquarn aequaliiatem proportionum