Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

124 geographica 1. S. 131 ind- „L'étendue entiére de cctte variation scrait d’environ Taction du Soleil et de la Lune la réduit å peu pi-es Laplace, Expos, du Syst. du Planerer. Lirkelige Afstande. Keplers Resultater. Merkur 0,38709 0,38806 Venus . 0,72333 0,72400 Jorden . 1,00000 1,00000 Mars 1,52369 1,5*2350 Juno. . . . . . . . 2,66870 . . . . Jupiter 5,20277 5,19650 Saturn 9,53885 9,51000 Uranus 19,18239 e • . . * Neptun 30,03628 34 (S. 298.) Solen, som Kepler, sandsynligviis af Enthusiasme for divina in ven ta af hans med Rette berømte Samtidige, William Gilbert anseer for magnetifl, og hvis Notation han, for endnu Sol- pletterne vene opdagede, paastod at skee i samme Netaing som Plane- terne; erklærer han i Comment, de motibns S te ilae Martis (ap. 23) samt i Astronom iae pars optica (cap. 6) for „det tætteste af alle Verdenslegemer: fordi den bevæger alle de øvrige, som hore til dens System. 33 (S. 298.) Newtonclo Mundi System a te i O p u s c u I i s T. II. p. 17: „Corpora Veneris et Mercurii maj ore Solis caloie magis concocta et coagulata sum. Planetae ulteriores, defeetu caloris, carenb substantiis illis metal licis et mineris ponderosis quibus Terra refer ta est. Densiora corpora quae Soli propiora; en ralione constabit optime pondera Planetarum omnium esse inter se ut vires.“ Mädler, Astronomie § 193. Humboldt de Distribut i o ne 104 (Ansichten der Natur Bd. 36 (S. 302.) 31 (S. 303.) Plantarum p. til 133). 38 (S. 304.) 12 degrés, mais å trois degrés (cenlésimaux). Monde p. 303. 39 (S. 301.) Jeg har paa et andet Sted, ved Sammenligning af talrige Middel-Aars Temperaturer viist, at i Europa fra Nordcap til Palermo Forstjellen af en geographifl Bredegrad meget nær svarer til00,5 af det hundrededeelte Thermometer, i det vestlige Temperatur-