Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

125 System af Amerika derimod (imellem Boston og Charlestown) tU 0°,9; Asie centrale T. III. p. 2*29. 40 (S. 305.) Kosmos Bd. II. Anni. S. 27 Note 6. 41 (S. 305 ) Laplace, Expos, du Systeme du Monde (5öme éil.) p. 303, 345, 403, 405 og 408; samme i Connaissance des te m s pour 1811 p. 386; Bi ot, Traité élém. d’Astr. physique T. I. p. 61, T. IV. p. 90 — 99 og 614—623. 42 (S. 306.) Garcilaso, Comment, Reales Parte I. lid. II. cap. %2—"26; Prescott, Hist, of the Conquest of Peru Vol. I. p. 126. M erika nerne havde iblandt deres 20 hieroglyvhiste Dagstegn et, der holdtes hoit i Ære, og kaldtes Ollin-tonatiuh, eller de 4 Solbevægelsers Tegn. Det forestod den store hvert 52de (4 X 13) Aar fornyede Cyclus, og refererede sig til Solens, hiercgly- phifl ved Spor af Fodtrin udtrykte Bei, som gjennemstjærer Solstitierne og Æqvinoctierne. Paa det særdeles smukt malede aztekifle Manuscript, som tidligere opbevaredes i Cardinal Borgia's Villa i Veletri, og as hvilket jeg har uddraget vigtige Momenter, befinder sig det mærkværdige astrologiste Tegn af et Kors, hvis bestrevne Dagstider fuldstændigt vilde betegne Solens Gjennemgang gjennem Zenith for Staden Mexiko (Tenochtitiau), gjennem LEqvator og Solstitialpunkterne, saafremt nemlig ve Dagstegnene formedelst den periodifle Rækkeordning til- føjede Punkter (runde Skiver) vare i alle tre af Solens Gjennem- gange lige fuldtalligt tilstede. (Humboldt, Vues des C ordine- res Pl. XXXVII No. 8, p. 164, 189 og 237.) Den Stjerneobservationer saa lidenstabelig hengivne Konge af Tezcuco, Nezahualpilli (kaldet et Fastebarn, fordi Faderen fastede længe for den særdeles ønflede Sons Fødsel), havde oprettet en Bygning, som Torguemada noget dristigt kalder et Observatorium, og hv>s Ruiner han endnu saae (iVlon ar- q ui a Indiana lib. II. cap. 64). I Raccolta di Mendoza see vi frem- stillet en Præst (Vues des Cord. PI. LV11I. No. 8 p. 289), der obser- verer Stjernerne: hvilket er udtrpkt ved en punkteret Linie, som gaaer fra den observerede Stjerne til hans Vie. 43 (©. 308.) John Herschel o ti the astronomical Causes which ni ay influence Geological phaenomena, i Transact, of the geolog. Soc. of London 2d Ser. Vol. 111. P. I. p. 298; samme i hans Treatise of Astronomy 1833 (Cab. Cyclop., Vol. XL11I.) § 315. 44 (S. 309.) Arago i Annuaire pour 1831 p. 199. 45 (S. 309.) „II s’ensuit (<lu théoréme du a Lambert) que la quantilé de chaleur envoyée par le Soleil å la Terre est la méme en allant de l’équinoxe du printems å l'équinoxe d’aulomne qu’en revenant de celui-ci au premier. Le terns plus long que le Soleil emploie dans |e premier trajet, est exacteinent compensé par son éloignement aussi