Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

126 plus grand; et les quantités de chaleur qu'il envoie ä la Terre, sont les mémes pendant qu’il se trouve dans l’un ou l’autre hemisphere, boréal ou austral.“ Poisson sur la stabilité du systéme planétaire i Connaiss. des tems pour 1836 p. 54. 46 (S. 309.) Ara g o, p. a. St. p. 200—240. ,,L’excentricitéu. siger Poisson (p. a. St. p. 38 og 52), „ayant loujours élé el devant toujours demeurer tres petite, [’influence des s arialions séculaires de la quantilé de chaleur salaire re^ue par la Terre sur la tempéralure moyenne parait aussi devoir étre tres limitée. — On ne saurait ad- mettre que l'exentricité de la Terre, qni est actucllemeni environ un soixanliéme, ait jamais étc ou devienne jamais un quail, comme celle de Junon ou de Pallas. 47 (@. 310.) Outlines § 432. 48 (S. 312.) P. a. St. § 518. 49 (S. 312.) S. Mäklers Forsog paa ved lOOOfoldig For- ste rrelse at bestemme Veftas Tværmaal (66 geogr. Miil?) i hans Astron omie S. 218. 50 (S. 313.) I den tidligere Udgave af Kosmos Bd. 1. S. 77 var Saturns LEquatorial-Radius lagt til Grund. 51 (S. 314. Sam ml. Kosmos Bd. HL S. 186. 53 (S. 314.) I Kosmos Bd. 1. S. l l8 —1 har jeg omstænde- lige« omhandlet Solens translatorifle Bevægelse (samml. ogsaa Bd. III. S. 173). 1 (S. 316.) Kosmos Bd. III. S. 259 og Anm. S. 100 Note 19, 20. 2 (S. 316. Samml. Observationerne af den svenske Mathematiker Bigerus Vassenius i Gothenborg under den totale Solformørkelse den 2den Mai 1733, og Commentaren dertil af Arago i Annua he du Bureau des Longitudes pour 1846 p. 441 og 462. Dr. Galle, som den 28de Juli 1851 observerede i Frauenburg, saae „den frit vævende lille Sky forbunden ved tre eller ved endnu flere Trævler med den hageformige (krummede) Gibbositet." 3 (S. 316.) Samml., hvad en øvet Iagttager, Skibscapitain Berard, observerede den 8. Juli 1842 i Toulon. ,,I1 >it une bande rouge tres mince, dentcléc irrcguliércmcnlp. a. St. p. 416. 4 (S. 816.) Dette Omrids af Maanen, erkjendt under den totale Solformørkelse den 8de Juli 1812 as 4 Iagttagere, var tidligere ved lignende Solformørkelser endnu aldrig bleven beskrevet. Muligheden af at see et ydre Maanc-Omrids synes afhængig af det Lys, svin den tredie, pderste Omhylning af Solen og Lysringen (Straale- kronen) give. „La lune se projette en partie sur l’attnosphére du Soleil. Dans ia portion de la lunetle oü l'image de la lune se forme il n’y a que la lumiére provenant de Tatmosphere terrestre. La lune