Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

127 ne fo ur nit rien de sensible et, semblable å un écran, eile arréte tout ce qui prosient de plus loin et lui correspond. En dehors de cette image, et précisémem å partir de son bord, le champ est éclairé å la fois par la lnmiére de l’atmosphcre terreslre et par la htmiére de Vatmosphere solaire. Supposons quc ces deux lumiéres réunies forment un total plus fort de 5’6 que la lumiérc almosphérique terre- slre, et, des ce moment, le bord de la lune sera visible. Ce genre de vision pent prendre le nom de vision negative; c'est en effet par une moindre intensité de la portion du champ de la lunette ou exisle i’image de la lune, que le contour de cette image est gperyn. Si I’image était plus intense quc le reste du champ, la vision serail positive.“ Arago p. a. St. p. 384. sSamml. ogsaa an g a aende denne Gjenstand Kosmos Bd. III. S. 52—53 med Anm. 19.) 5 (S. 317.) Kosmos Bd. IH. S. 253-256. 6 (S. 317.) Lep sius, Chronologie der Aegypter Th. I S. 92—96 7 (S. 317.) Kosmos Bd. HL Anm. S. 110 Note 13. 8 (S. 317.) P. a. St. Bd. 11. S. 204. 9 (S. 317.) Lalande i Mém. de l’Acad. des Sciences pour 1766 p. 498; Delambre, Hist, de l’Astr. ancienne T. II. p. 320. 10 (S. 317.) Kosmos Bd. III. 11 (S. 318. ) Ved Merkurs - Gjennemgangen den 4. Mai 1832 sandt Mädler og Wilhelm Beer (Beitrage zur Phys. Kennt- nis! der himmlischen Körper 1841 S. 145) denne Planets Tvcer- maal at være 583 Miil; men i Udgaven as sin Astron o mie fra 1849 har Mädler foretrukket det Beffelfle Resultat. 12 (S. 318.) Laplace, Exposition du Syst. du Monde 1824 p. 209. Den berømte Forfatter tilstaaer selv, at han til Be- stemmelse af Merkursmassen, har sluttet sig til „l’hypoihése tres pré- caire qui suppose les densités de Mercure et de la Terre réciproques å leur moyenne distance du Soleil.“ Jeg har ikke villet nævne det 58000 Fod hoje Bsergftrog paa Merkurfliven, som Schröter vil have maalt cg som allerede Kaiser (Sternenhimmel 1850 § 57) be- tvivler; eiheller den af Lemonnier og Messier (Delambre, Hist, de 1*Astronomie au 18,nc siécle p. 222) paastaaede Synlighed af en Merkursatmosphære, under Gjennemgangen forbi Solen; og ligesaalidt de forbidragende Skymasser og Overflade - Formorkninger paa denne Planet, som nogle troe at have iagttaget. Ved den Gjen- nemgang, som jeg observerede i Peru den 8. November 1802, var jeg særdeles opmærksom paa Skarpheden af Planetens Omrids under Udtrædelsen, men har ikke bemærket det mindste til nogen Omhplning. Tils. ved min egen Observation af Merkursgjennemgangen den 8. Mai