Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
resplendet, solam
crob. Saturnal.
22 (S. 323.)
53 (S. 321.)
A. v. Humboldt, KvsinoS III.
3 Timer efter Venus's Udtrædelse, i Midtpunktet af Solen; horer tik
en ukritist Tids astronomifle Myther.
11 (S. 320) Philos. Transact. 1795 Vol. 86, p. 214.
18 (S. 322.) Kosmos Bd III S. 81 med An in. 73.
19 (S. 322.) „La lumiére de la lune ost jaune, tandis que celle
de Vénus esl blanche. Pendant le jour la lune parail blanche, parce
qu’å la lumiére dn disque lunaire se måle la lumiére bleue de cette
partie de Patmosphére que la lumiére jaune de la lune traverse.“
Ara g o i Haandskr. fra 1847. De mecst brydelige Farver i Spec-
trum, fra Blaat til Violet, complementere sig, idet de danne Hvidt,
med de mindre brpdelige, fra Nødt til Gront. Kosmos Bv. III.
Anm. S. 82 Note 19.
20 (S. 3'23 ) Forbes on the refraction and polarisation
of Heat i Transact, of t he Royal So c. of E d i n b. Vol. XIII.
1836 p. 131.
21 (S. 323.) Lettre de Mr. Mel Ion i å Mr. Arago sur la
puissance calorifique de la lumiere de la Lune i Comptes
reii d u s T. XXII. 1846 p. 541 — 514. Samml. ogsaa, formedelst de
historiste Angivelser, Jahresbericht der physikalischen Gesell-
schaft zu Berlin Bv. 11 S. 2'2. — Det er forekommet mig mærk-
værdig nok, at fra de tidligste Tider, da Varmen endnu kun bestemtes
ved Følelsen, Maanen ferst har fremkaldt ten Idee, at Lys og
Barme kunde sindes adflilt. Hos Jnderne hedder i Sanskrit Maanen
som Stjernernes Konge den kolde (’siiala, bima), ogsaa den ko ldt-
straalende (himån’su), medens Solen med dens Siraalehænder
herder en Skaber af Varmen (nidå hakara). Maanens Pletter, i
hvilke de vestlige Folkeflag tree at erkjmde et Ansigt, fremstille efter
innft Anskuelse et Raadyr elleven Hare: deraf Sanskritnavnet for Maanen
Raadyrbærer (mrigadharai etler $>arebærcr (sa’sabh.ii). Schütz,
fem Sange af Bhatti-Kavya 1837 S. 19—23. — Hos Grækerne
(Plutarch i Samialerne d e facie quae in orbe Lun ae apparel,
M o ra I i a cd. Wyltenbach T. IV. Oxon. 1797 p. 793) klages over: „at
Sollyset, reflecteret af Maanen, taber al Barme, saa at der kun
komme svage Nester over til os." I Macrobius (Comm. in
Somnium Scip. I, 19 ed. Lud. Janus 1848 p. 105) hedder det:
„Luna speculi instar lumen quo illustrator....rursus em i til nullum
lamen ad nos perferentem sensum caloris: quia lucis radius, eum ad
nos de orjgine sua, id est de Sole, pervenil, na tu ram secum ignis de
quo nascilur devchit; curn vero in lunae corpus infunditnr et inde
refund!t claritatem , non calorem,“ (Ligesom M a -
lib. Vil. cap. 16, ed Bip. T. 11. p. 277.)
Mädler, Astr. § 112.
S. Lambert sur la lumiére cendrée de la
9