Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
129 resplendet, solam crob. Saturnal. 22 (S. 323.) 53 (S. 321.) A. v. Humboldt, KvsinoS III. 3 Timer efter Venus's Udtrædelse, i Midtpunktet af Solen; horer tik en ukritist Tids astronomifle Myther. 11 (S. 320) Philos. Transact. 1795 Vol. 86, p. 214. 18 (S. 322.) Kosmos Bd III S. 81 med An in. 73. 19 (S. 322.) „La lumiére de la lune ost jaune, tandis que celle de Vénus esl blanche. Pendant le jour la lune parail blanche, parce qu’å la lumiére dn disque lunaire se måle la lumiére bleue de cette partie de Patmosphére que la lumiére jaune de la lune traverse.“ Ara g o i Haandskr. fra 1847. De mecst brydelige Farver i Spec- trum, fra Blaat til Violet, complementere sig, idet de danne Hvidt, med de mindre brpdelige, fra Nødt til Gront. Kosmos Bv. III. Anm. S. 82 Note 19. 20 (S. 3'23 ) Forbes on the refraction and polarisation of Heat i Transact, of t he Royal So c. of E d i n b. Vol. XIII. 1836 p. 131. 21 (S. 323.) Lettre de Mr. Mel Ion i å Mr. Arago sur la puissance calorifique de la lumiere de la Lune i Comptes reii d u s T. XXII. 1846 p. 541 — 514. Samml. ogsaa, formedelst de historiste Angivelser, Jahresbericht der physikalischen Gesell- schaft zu Berlin Bv. 11 S. 2'2. — Det er forekommet mig mærk- værdig nok, at fra de tidligste Tider, da Varmen endnu kun bestemtes ved Følelsen, Maanen ferst har fremkaldt ten Idee, at Lys og Barme kunde sindes adflilt. Hos Jnderne hedder i Sanskrit Maanen som Stjernernes Konge den kolde (’siiala, bima), ogsaa den ko ldt- straalende (himån’su), medens Solen med dens Siraalehænder herder en Skaber af Varmen (nidå hakara). Maanens Pletter, i hvilke de vestlige Folkeflag tree at erkjmde et Ansigt, fremstille efter innft Anskuelse et Raadyr elleven Hare: deraf Sanskritnavnet for Maanen Raadyrbærer (mrigadharai etler $>arebærcr (sa’sabh.ii). Schütz, fem Sange af Bhatti-Kavya 1837 S. 19—23. — Hos Grækerne (Plutarch i Samialerne d e facie quae in orbe Lun ae apparel, M o ra I i a cd. Wyltenbach T. IV. Oxon. 1797 p. 793) klages over: „at Sollyset, reflecteret af Maanen, taber al Barme, saa at der kun komme svage Nester over til os." I Macrobius (Comm. in Somnium Scip. I, 19 ed. Lud. Janus 1848 p. 105) hedder det: „Luna speculi instar lumen quo illustrator....rursus em i til nullum lamen ad nos perferentem sensum caloris: quia lucis radius, eum ad nos de orjgine sua, id est de Sole, pervenil, na tu ram secum ignis de quo nascilur devchit; curn vero in lunae corpus infunditnr et inde refund!t claritatem , non calorem,“ (Ligesom M a - lib. Vil. cap. 16, ed Bip. T. 11. p. 277.) Mädler, Astr. § 112. S. Lambert sur la lumiére cendrée de la 9