Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

140 qui orisle entre les quantités de lumiére réfiéchie par la planéle et par 1 atmosphere de riuages • on cessera alors d’apercevoir les bandes qui n existent qu en vertu de cette difference. — On observe dans les pays de rnontagnes quelque chose d’analogue: quand on se trouve prås d’une forét de sapin, elle parait noire; mais a mcsure qu’on s’en éloigne, les couches d’atrnosphére interposées deviennent de plus en plus épaisses et réfléchissent de la lumiére. La difference de teinte entre la forét et les objets voisins dimjnue de plus en plus, elle finit par se confbndre avec eux, si l'on s’en éloigne d’une distance con- venable.“ (Af Aragos F o redrag over Astronomie 1841.) 74 (S. 345.) Kosmos Bd. II. S. 290—291 og Anm. S. 109 Note 44. 75 (S. 316.) Sir John Hers ch el, Outlines § 540. (S. 317.) De tidligste og omhyggeligste Observationer af William Herschel i Nov. 1793 gave for Saturns Notation lOh 16z 44». Med Urette har man vindiceret den store Philosoph Immanuel Kant den Fortjeneste, at have i sin aa adrige allgemeine Naturgeschichte des Himmels, 40 Aar for Herschel, ifølge theoretifle Betragtninger gjerttet Saturns Notatiorstid. Det Tal, som han angiver, er 6fi 23' 53". Han kalder denne Bestemmelse: „en mathematifl Beregning af en ubekjendt Bevægelse ved et Himmellegeme, der maastee er den eneste Forudforkpndelse af denne Slags, i den egentlige Naturlære og som af kommende Tiders Observationer imodeseer Stadfæstelse." Denne Stad- fæstelse af det Ahnede er efter Humboldts Formening imidlertid ikke indtruffen; Observationerne have nemlig aabenbaret en Feiltagelse af % af det Hele d. e. af 4 Timer. Angaaende Saturns Ring siges i samme Skrift: at i den Sammenhobning af Dele som danne denne, fuldender Delene i den indvendige Rand deres Lob i 10 Timer, de i den udvendige Rand samme i 15 Timer " Det forste af disse Ring-Tal staaer Planetens observerede Notations-Tid (IttT 29' 17") tilfceldigviis noer. Sam ml. Kant, sämmtliche Werke Th. VI. 1839 S. 135 og 140. 177 (S. 347.) Laplace (Expos, du Syst. du Monde p. 43) vurderer Afladningen til */u. Saturns forunderlige Afvigelse fra den phæroidale Figur, ifølge hvilken William Herschel ved en Række as meisommelige, og dertil endnu med meget forsijellige Kikkerter anstillede Observationer, fandt Planetens storste Are ikke i ZEqvator selv, men under en med Æqvatorial-Diameteren 45° dannende Vinkel; er ikke bleven stadfæstet af Bessel, men fundet at være feilagtig. 78 (S. 318.) Arago, Annuaire pour 1842 p. 555. 179 (S. 318 ) Ogsaa den Forflsel i Lys-Intensiteten mellem den ydre og indre Ring er allerede bleven angiven af Dominicus Cassins (Mém. de l’Académie des Sciences Année 1715 p. 13).