Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

52 i længere Afstand end sorte Objecter paa hvid Grund. Lys- straalen kom ved klart Veir gjennem tynde Luftlag fra en Hoide af 14412 Fod over Havfladen til vor Station i Chillo, der selv laae i en Hoide af 8046 Fod. Den skraa Afstand var 85596 Fod eller 37/10 geograpbifte Miil; Ba- rometer- og Thermometerstanden var paa begge Stationer meget forskjellig: foroven sandsynligviis 194 Linier og 8° Sent, forneden efter nøjagtig Observation 250,2 Linier og 18°,7 Cent. Det Gaußiske Heliotrop-Lys, der er bleven saa vig- tigt sor trigonometriske Maalinger, blev, reflecteret fra Brocken til Hohenhagen, sect dersteds med blot Dje i en Afstand af 213000 Par. Fod (over 9 geographiste Mile): ofte paa Punkter, hvor den apparente Brede af et tre Tommers Speil ikkun udgjorde O",43. Absorbtionen af de Lysstraaler, som udgaae fra en terre- strist Gjenftand, og i forstjellige Afstande, samt gjennem tæt- tere og tyndere, meb Vanddampe mere eller mindre svangrede Luftlag, uaae til det uvæbnere Dje; Intensitetsgraden af det diffuse Lys, som Luftdelene udstrømme, og mange endnu ikke fuldstændigt forklarede meteorologiske Processer, modificere Synligheden af fjerne Gjenstande. En Forffjel i Lysstyrken af i/6() er, ifølge gamle Forsøg af den altid saa nøjagtige Bouguer, stedse nødvendig til Synlighed. Man seer, saaledes Udtrykker han sig, kun paa en negativ Maade lidetlys- str aa lende Bjergtinder, som mørke Masser projicere sig paa Himmelhvælvingen. Man seer dem kun ved Differentsen i Tætheden af de Luftlag, som strække sig til Objectet etter den yderste Horizont. Paa en positiv Maade sees derimod stærkt lysende Gjenstande, saasom Sneebjerge, hvide Kalkklip- per og Pimpsteens-Kegler. Den Afstand, i hvilken høje Bjergspidser kunne sees paa Havet, er rkke uden Interesse