Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

146 ti af Pingre beskrevne nemlig: 1560, 1505, 15O6, 1512, 1514, jßiß 1518, lo21, 1522 og 1530; endvidere Cometerne fra 1531 1533' 153-3' J556, 1558, 1569, 1577, 1580, 1582, 1585, 1590, 1593 og 1596 ° (S. 863.) Dette er den „onde" Comet, som i Storm og Skib- brud tllsireves den berømte portugisifle Opdager Bartbolomæus Dia's Dod, da han med Cabral seilede fra Brasilien til det gode Haabs For- bierg; Humboldt, Examen crit. de 1’hist. <j p. 296 og T. V. p. 80 Sousa, Asia Portus P. 45). 7 C®- 363.) Laugier i Connaissance Pan 1846 p. 99. Samml. ogsaa Edouard Biot. e la Géogr. T. I. T. I. P. I. cap. 5 des te nip s pour Rcchcrches sur de Hal- ’o'"” JLP1 V L , ncciicr c les anciennes apparitions c h i n o i s e s de la C o m é te lay antérieurcs ä l’année 1378 p. a. St. p. 70-84. 8 (S. 363.) Angaaende den af Galle i Marts 1840 Comet s. Schumachers Astr. Nachr. Bd. XVii. S. 188 ° (S. 363.) Humboldt, Vues de Cordilléres* folio) PL LV. fig. 8, P. 281-282. Merikanerne havde ogsaa opdagede (cd. in . -ar v. Mva r.ma• Ä,tr^runerne oavve oaiaa en meaet rtfltts Ansiuelse om Aarsagen til Solformørkelse. Samme merikanste Haandfinft, der t det mindste er et qvart Aarhundrede ældre end Spaniernes Ankomst, fremstiller Solen næsten ganste tildækket af Maaanestiven og Stjernerne derved synlige. 10 (S. 363.) Opstaaelsen af en Hale paa den forreste F>eel af en Comettjærne, der saa meget besigtigede Bessel, omhandler Allerede Newton og Winthrop (samml. Newton, Princip, p. 511 cq Phi los Transact. Vol. LVII for the Year 1767 p. 140 fig. 5). Halen' nicn« Newton, udvikler sig i Solens Nærhed stærkest og længst, fordi > i mm ellu ften (iont vi med Encke kalde det modstræbende Me- dium) der er tættest, ofl forbi particulae caudae, stærkt opvarmede baarne af den tættere Himmelluft, lettere stige op. Winthrop troer at 55Ooeb- efltcten sorft indtræder noget efter Periheliet, fordi ifølge de af Newton saftsatte Love (Urine, p. 424 og ^66) overalt (ved periodiske Skrme' Forandringer saavel som ved Havstrtznningen) Marimaerne s orsinkesig' “ 363^ ^ra9° i Annuaire pour 1844 p. 395. Observa- tionerne ere af Amici, Sønnen. 13 (S. 363.) Angaaende Cometen fra 1843, der med saa eremvcl- los Glands viste sig t det nordlige Europa i Marts Manned nær ved Orion, og af alle observerede og beregnede (Someter er kommet Solen nærmest; s. alt samlet i Sir John Herschels Outlines of Astro- nomy § 589-597 og i Peirce, American Almanac for 1844 p. 42. Formedelst phpftognomifle Ligheder, hvis Ilsikkerhed allerede Seneca (Nat Q uaest. lib. VH cap. li og 17) har udviklet, blev den r Begyndelsen anieet for identisk med Cometerne fra 1668 oa 1689 (Kosmos Bd. 1. S. 114 og Anm. S. 71 Note 22; Galles Ol-