Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

147 bers, Cometenbahnen No. 42 og 50). Boguslawski (Sch um. Astr. Nachr. No. 545 S. 272) troer derimod, at dens tidligere Tilsynekomster, ved et Omlob af 147 Aar, vare de i Aarene 1695, 1548 og 1401; ja han kaldte den endogsaa Aristoteles's Comet, „fordi han føret den tilbage til Stæret 371 før vor Tidsregning, og tilligemed den talentfulde Hellenist Tiersch i München anseer for den Co- met, som nævnes i Aristoteles's M eteorolo'gicis ©og i cap. 6." Men jeg maa erindre om, at Navnet Aristoteles's Comet er mangetydigt og ubestemt. Menes ben, som Aristoteles lader forsvinde i Orion og sætter i Forbindelse med Jordstjcelvet i Achaja, saa maa man ikke for- glemme, at denne Comet angives af Callisthenes før, af Diodor ester og kun af Aristoteles samtidig med Jordffjælvet. Det 6te og 8de Capitel af Meteorologien handler om 4 Cometer, hvis Tilsynekomst- Epocher betegnes ved Archonter i Athen og ved uheldbringende Begiven- heder. Det er dersteds i Fslgereckke nævnt: den vestlige Comet, der ville sig ved det store, med Oversvømmelse forbundne, Jordstjcetv i Achaja (cap. 6, 8); dernæst Cometen under Archonten Eucles, Molons Son; senere (cap. 6. loj kommer Siagiriten atter tilbage til den vest- lige, det store Jordflscelvs, Comet, og nævner derved Archonten Asteus: et Navn, som urigtige Læsemaader have forvandlet ti! Aristæus, og hvem Pingro desaarsag i sin Cométographic falfleligen anseer for en og samme Person med Aristzenes eller Aleisthenes. Glandsen af denne Asteus's Comet udbredte sig over en tredie Deel as Himmel- hvælvingen; Halen, som man kalvte Vejen (oJo?), var altsaa C>0° lang. Den naaede indtil Egnen af Orion, hvor den opløste sig. I cap. 7, 9 nævnes den Comet, der viste sig samtidig med Aörolithfaldet ved Ægos Potamoi (Kosmos Bd. 1. S. 96 samt Anm. S. 5l og 65) og vistnok ikke kan være nogen Forverling med den afDamachos beskrevne, i hele 70 Dage lysende og Stjerneskud sprudende Aörolith-Sky. Enoelig nævner Aristoteles endnu cap. 7, 10 en Comet under Archonten Nieo- machus, som tilflrives at have foranlediget en Storm ved Corinth. Disse sire Comet-Phceiiomcner falde i den lange Periode af 32 Olym- piader: nemlig Aörolithfaldet efter den Par i ske Krsnnike 01. 78, I (468 ante C lir.), under Archonten Theagenides; Asteus's store Comet, som viste sig samtidig med Jordsksælvet i Achaja, og forsvandt i Stjerne- billedet Orion, OL 101,4 (373 a. Chr.); Eucles, Molons Son, af Diodor (XII, 53) falfleligen kaldet Euclides, OL 88,2 (427 a. Chr), hvilket ogsaa Johannes Philoponos's Commentar stadfæster; Nichoma- chus's Comet 01. 109.4 (341 a. Chr.). Hos Plinius II. 25 angivet for jubae effigies ni u ta ta in hastam 01. 108. Med den umiddelbare Til- knytning af Asteus's Comet (01. 101,4) til Jordskælvet i Achaja stem- mer ogsaa Seneca overeens hvor han omtaler Buras og Helices Undergang, hvilke Stader Aristoteles ikke udtrykkeligt nævner: „Effigie™ 10*