Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

148 ignis longi fuisse, Callisthenes tradit, antequam Burin et Helicen mare absconderet. Aristoteles ait, non trabem illani, sed Comelam fuisse“ (Seneca, Nat. Qu aest. VII, 5). Strabo (VIII p. 384 Cas.) sætter de to ofte nævnte Staders Undergang to Aar for Slaget ved Leuctra, hvoraf atter OL 101,4 fremgaaer. Efter at endelig Diodor fra Sicilien (XV, 48 og 49) omstændeligere har beskrevet disse Begivenheder som forefaldne under Archonten Asteus, sætter han den glimrende, sky g ge- kastende Comet (XV, 50) under Archonten Alcifthenes, et Aar senere, 01. 102,1 (372 a. Chr.), og som Forvarsel for Undergangen afLacedæ- monernes Herredomme; men den sildigere Diovvr har den Sædvane, at hen skyde en Begivenhed fra et Aar i et andet: og for Asteus'S Epoche, før Alcifthenes, tale de ældste og sikkreste Vidnesbyrd, Aristoteles og den Pariske Kronnike. Da nu for den herlige Comet fra 1843, ved Antagelsen af et Omlob af 1473/4 Aar, Boguslawski har gjennem 1695, 15-18, 1401 og 1106 ført den tilbage til Aa ret 871 for vor Tidsregning saa stemmer hermed Cometen under Jordskælvet i Achaja efter Aristoteles indtil to, og efter Diodor paa et Aar nær sammen: hvilket, hvis man kunde vide noget om Banernes Lighed, vilde med Hensyn til de sandsynlige Perturbationer i en Periode af 1214 Aar rigtignok være en meget ringe Feil. NaarPingrs i sin (Cométographie (1783 TI. p. 259—262), støttende sig paa Diodor og Archonten Alcifthenes istedet- for Asteus, ansætter den omhandlede Comet i Orion til 01. 102, og desuagtet betegner Begyndelsen af Juli 371 f. C hr. istedetfor 372 / saa ligger Grunden vistnok deri, at han ligesom nogle Astronomer betegner det forste Aar for den christelige Tidsregning med anno O. Det maa sluttelige» bemærkes, at Sir John Herschel for den ved hsilys Dag, nær ved Solen, sete Comet fra 1843, antager en ganske anden Omlsb's- iid, og navnlig af 175 Aar, hvilket fører til Aarene 1668, 1493 og 1318, (Samml. Outlines p. 370—372 med Galle i Olbers Cometenbahnen S. 208 og Kosmos Bd. 1, S. 114.) Andre Combinationer af Peirce og Clausen lede endog til Omlobstider af 214/s eller 71/5 Aar: — Beviis nok, hvor voveligt det er, at fore Cometen fra 1843 tilbage til Archonten Asteus. Nævnelsen af en Comet under Archonten Nicomachus i Meieorol. lib. I. cap. 7, 10 yder i det mindste den Fordeel, at lære os, at dette Værk blev sirevet, da Aristoteles i det mindste var 44 Aar gammel. Det har altid været mig paafaldende, at denne store Mand, som paa den Tid, da Jordstjcelvet i Achaja fandt Sted, og den store Comet viste sig i Orion med en Hale af 60 Graders Længde, dog var J4 Aar gammel, taler med saa liden Livlighed om denne glimrende Gjenstand, og nojes med at optælle den blandt de Cometer, „som til hans Tid bleve sete." Forundringen stiger, naar man i samme Capitel (Meieorol, I. 6, 9) finder omtalt at han med eøne Dine havde sect noget taageagtigt, ja en svag Manke (---->§),