Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

149 omkring en Firstjerne i Hundens Hoftebeen (formodentlig Procyon i den lille Hund.) Ogsaa taler Aristoteles (L 6,ll)om sine Observa- tioner af Occultationen af en Stjerne i Tvillingerne ved Jupiters Skive. Hvad Procyons (?) dunstagtige Manke eller Taageomhyluing angaaer, saa minder den mig om et Phænomen, hvorom der i de gammel-mexk- canste Rigsannaler ester Codex Tellerianus flere Gange er Tale. „Dette Aar", hedder det deri, „dampede (rsg) atter Citlalcholoa", Pla- neten Venus, ogsaa paa St^feftfÉ Tiazoteotl kaldet (s. Humb oldt Vues des Cordilléres T. II. p. 303): sandsynlige« paa den groefle som paa den mericanfle Himmel, et atmosphcerifl Straalebrydnings-Phcrno- men, Tilsynekomsten af smaa Stjerne-Gaarde (halones). is (S. 364.) Eduard Biot i Comptes rendus T. XVI. 1843 p. 751. 14 (S. 364) Galle i Tillaget til Olbers Cometenbahnen S. 221 No. 130. (Angaaende den sandsynlige Gjennemgang af den tohalede Comet fra 1823 s. Edinb. Rev. 1848 No. 175 p. 193.) —• Den kort iforvejen i Texten anførte Afhandling, der indeholder de sande Elementer for Cometen fra 1680, tilintetgsor Halleys phantastiste Idee, efter hvilken samme ved forudsat Omlob af 575 Aar siulde have viist sig ved alle store Epocher i Mennefleflægtens Historie, nemlig: ved Syndfloden efter hebrceiste Sagn, i Ogyges's Tidsalder efter græste Saga, ved den trojanske Krig, ved Ninivehs Ddelccggelse, ved Julius Ccesars Dod o. s. v. Qmlobstiden fremgaaer efter Enckes Beregning at være 8814 Aar. Dens mindste Afstand fra Solens Overflade var den 17. December 1680, kun "2000 geogr. Miil, altsaa 20000 mindre end Maanens Afstand fra Jorden. Apheliet ligger i en Asstand af 853,3 Gange Jordens Afstand fra Solen, og Forholdet imellem den mindste og største Afstand fra Solen er følgelig som 1 til 140000. 15 (S. 365.) Ara g o i A n n u a i r e pour 1832 p. 236—255. 16 (S. 365.) Sir John Hersehel, Outlines § 592. 17 (S. 365 ) Bernhard v. Lindenau i Schum. Astr. Nachr. No. 698 S. 25. 18 (S. 365.) Kosmos Bd. III. S. 36-39. 19 (S. 366.) Se Verrier i Comptes rendus T. XIX. 1844 p. 982—993. M (S. 367.) Newton antog for de meestglimrende Cometer kun reslecteret Lys. Splendent Cometae, siger han, luce Solis a se reflexa (Prine, mathem, ed. L c S e u r et Jaquier 1760 T. III. p. 577, 21 (S. 367.) Bessel i Schumachers Jahrbuch für 1837 S. 169. 22 (S. 367.) Kosmos Bd. I. S. 87 og Bd. HL S. 40. 23 (S. 36S.) Valz, Essai sur la determination de la densité de l’élher dans l’espace pian 6 tsire 1830 p. 2 og Kos-