Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

152 terne have en Andeel af tilbagekastet, polariseret Lys, som de selv- lysende Verdenslegemer fattes. (Samml. Kosmos Bd. HL S. 118, 211 212, 320 med Anm. S. 86 Note 25 og 26, samt S. 90 Note 46. 34 (S. 375.) I Babylon, i Astrologernes lærde chaldæifle Skole, saavelsom hos Pythagoræerne, og egentligen hos alle gamle Skoler, gaves der Spaltning iMeningerne. Seneca (Nat. Quaest. vil3) anfører de hinanden modsatte Vidnesbyrd af Apollonius Myndius og Epigenes. Den sidste horer til de sjeldent nævnte; dog betegner Plinius (VII. 57) ham som „g avis auctor in primis“, ligesom ogfaæ, uden Roes, Censorinus de die nataii cap. 17, og S tob. kel. ph ys. I. 29 p. 586 ed. Heeren (samml. Lobeck, Agiaop h. p. 341). Diodor (XV. 50) troer, at den almindelige og herskende Anstuelse hos de babylonfle Astrologer (Chaldceerne) var den: atCome- terne vende tilbage til fastbestemte Tider og i sikkre Baner. Den Tvist, som hcrflede iblandt Pythagoræerne angaaende Eometernes pla- netarifle Natur, og hvilken Aristoteles (MeteoroL lib. I. cap. 6,1) famt Pseudo-Plutarch (de p i a c. P h i i o s. lib. ni. cap, 2) aiüpber; udstrakte sig efter Førstnævnte (Meteoroi. I. 8,2) ogsaa ti Mælkevejens, denne Solens eller den nedstyrtede Phanteons for- ladte Veis Natur (samml. Letronne i Mém. de 1’Acad des InscriPtions 1839 T. XII. P. 108). Blandt nogle afPythagoræerne anforer Anstoteles, at der hersker den Mening, „at Eometerne hore ül Tallet af saadanne Planeter, der først efter lang Tid, ligesom Mer- kur, kunne blive synlige, naar de i deres Lob stige op over Horizonten " Hos den saa fragmentariske Pseudo-Plutarch hedder det: at de gaae op „til fast bestemte Tider efter fuldbragt Omlob." Meget, af hvad der har været indeholdt i særskilte Skrifter angaaende Eometernes Natur er for os gaaet tabt: af Arrian, hvem Stobæus kunde benytte; af Charimander, hvis blotte Navn kun har vedligeholdt sig hos Seneca og Pappus. Stobæus anforer som en Mening hos Chaldcrerne (E cl o g. 11b I. cap. 25 p. 61, Christ. Plantinus): at Eometerne netop blive saa pældent synlige for os, fordi de i deres lange Løb skjule sig i LEtherens (Verdensrummets) Dyb ligesom Fiflene i Oceanets Dyb. Det Yndigste og, trods den rhetoriste Colorit, det Grundigste samt det med Nutidens Meinnger meest Overeensstemmende tilhorer i Oldtiden Seneca Vi læse Nat. Quaest. lib. VIL cap. 22, 25 og -31; „Non enim existimo Cometem subi\»neum ignem, sed inter aeterna opera naturae. — Quid enim miramur, comelas, tam rarum mundi spectaculum, nondum teneri legibus certis? nec initia illorum Gnesque patescere, quorum cx ingen- tibus intervallis recursus est? Nondum sunt anni quingenti, ex quo Graecia _______.... stellis numeros et naming feeit. Multaeque bodie sunt gentes, quae tantum facie noverint caelum; quae nondum sciant, cur luna deficiat, quare obumbretur. Hoc apud nos quoque nuper ratio