Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

153 ad certum perduxit. Veniet tempus, quo ista, quae nunc latent, in lueem dies exlrahat et longioris aevi diligentia. — Veniet tempus, quo posten nostri tam aperla nos nescisse mirentur. — Kleusis servat, quod, ostendat revisentibus. Rerum naturs sacra sua non simul tra- dit. Iniiiatos nos credimusj in vestibulo ejus hacremus. Illa arcana non piomiscue nec omnibus patent, reducta et in interiore sacrario clausa sunt. Ex qnibus aliud haec aetas, aliud qnae post nos subibit, dispiciet. Tarde magna proveniunt_________“ 1 (S- 382.) Billedet af den stjernesaaede Himmel frembyder os Usamtidigt. Meget er forlængst forsvundet, for Lysets Straale har formaaet at bringe os Beretning derom; meget er anderledes ordnet Kosmos Bd. I. S. 128, Anm. S. 80 Note 50; Bd. III. S. 70, Anm. S. 32. (Samml. Baco, Nov. Organ. Lond. 1773 p. 371 og Will. Herschel i Philos, Transact, for 1802 p. 498.) 2 (S. 383.) Kosmos Bd. I. S. 108, 112 og Anm. S. 64 Note H. 3 (S. 383.) S. Grækernes Meninger om Meteorstenenes Fald i Kosmos Bd. I. S. 108, 109, Anm. S. 50, 51, 57, 65, 66 Note 87, 88, 94, 13, 14 og 15; Bd. II. Anm. S. 103 Note 27. 4 (S. 384.) Brandis, Geschichte der Griechisch-Röm. Philosophie Th. l. S. 272-277, imod Schleier macher i Ab- handl. der Berl. Akad. fra Aarene 1804—1811 (Berlin 1815) S. 79-124. 5 (S. 384.) Naar Stobceus paa samme Sted (Ecl. phys. p. 508) tillægger Apolloniaten at have kaldt Stjernerne pimpsteen- agtige (altsaa vorose) Legemer; saa kan Foranledningen hertil vel have været den i Oldtiden saa meget udbredteZdee, at alle Verdens-Legemer næredes af fugtige Uddunstninger. Solen giver det Jndsugede tilbage. (Aristot. Meteorol ed. Jdeler T. I. p. 509; Seneca, Nat. Q uaest. IV, 2.) De pimpsteenagtige Legemer have deres egne Exhalationer. »Disse, som ikke kunne sees, saalcenge de vanke om i de himmelste Num, ere Stene, der antænde sig og udslukkes, naar de nedfalde til Jorden." (Plut. de piae. Philos. 11. 13.) Meteor- stenes Nedfald anseer Plinius (IL, 59) for hyppige: decidere ta- rnen crebro, non eritdubium“; han veed ogsaa, at faldet ved klar Luft frembringer et Bulder (11, 43). Det tilsyneladende analoge Sted hos Seneca, i hvilket han nævner Anaximenes (Nat. Quaest. lib. II, 17), refererer sig udentvivl til Tordenen i en Uveirsfly. 6 (S. 384.) Det mærkværdige Sted (Plut. Lys. cap. 12) lyder ordret oversat, som folger: „Sandsynlig er dette Meningen hos Nogle, som have sagt: at Stjernefluddene ikke ere Affiydninger og eiheller Ud- bredelser af den cetherifle Ild, der slukkes i Luften strar efter sin An- tændelse : heller ikke ere de Opflamning eller Udbrænding af Luft, som