Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
154 i Mængde har oploft sig henimod de ovre Regioner: men Nedkast og Nedfald af himmelste Legemer, som, ved et Ophor as Svingnin- gen og en uregelmæssig Bevægelse, ved Assprængning, ikke alene træffe den beboede Jord, men ogsaa falde udenfor i det store Hav, hvisaarsag disse sirste forblive os skjulte. 7 (S. 384.) Angaaende absolut mørte Derdenslegemer eller saa- danne, i hvilke Lysprocessen (periodifl?) ophorer; angaaende de Nperes (Laplace og BeffcO Meninger, samt angaaende den af Peters i Königsberg ftadfccstede Befselfle Iagttagelse af en Foranderlighed i Procyons egne Bevægelse: s. Kosmos Bd. HI, S. 174—175. 8 (S. 385.) Samml. Kosmos Bd. Ill. S. 33-34, Anm. S 12 Note 17. o (©. 385.) Det i Texten betegnede mindeværdige Sted hos Plutarch (de facie in orbe Lunae p. 923) hedder, ordret over- sat: Har Maanen dog en Hjælp mod Faldet i selve sin Bevægelse og i Kredsomsvingets Hastighed, ligesom de i Slyngen lagte Ting ifølge Omsvinget i Kredsen have en Hindring imod Nedfaldet." 10 (S. 387.) Kosmos Bd. 1. S. 98. 11 (S. 387 ( Coulvier-Gravicr og Saigey, Recherches sur les É toil es filan tes 1847 p. 69—86. 12 (S. 387.) „De periodiske Stjerneskud og Resultaterne af Phcenomenerne, afledede af de i de sidste 10 Aar i Achen anstillede Observationer, af Eduard Heis" (1849) S. 7 og 26—30. 13 (S. 387.) Angivelsen af Nordpolen som Centrum for Radia- tionen i August-Perioden grunder sig kun paa Observationerne i det eneste Aar 1839 (10. Aug.) En Reisende i Orienten, Dr. Asahel Grant, melder fra Mardin i Mesopotamien: „at Himlen ved Midnat var ligesom furet af Stjerneflud, der udgik fra Egnen omkring Polar- stjernen." (Heis S. 28, efter et Brev fra Herrick til Quetelet og Grants Dagbog.) 14 (S. 388.) Denne Overvægt med Hensyn iil Udgangspunktet i Perseus over det i Loven fandt ingenlunde Sted ved Bremer- Observationerne i Naiten den 13/14 Nov. 1838. En meget ovet Iagt- tager, Roswinkel, facie ved et rigt Sijernefludfald næsten samtlige Baner at udgaae fra Loven og den sydlige Deel af den Store Bjorn, medens der ved et kun lidet fattigere Stjernefludfald blot udgik 4 Baner fra Loven. Olbers (Schum. Astr. Nachr. No. 372) sætter meget betydningsfuldt til: „Banerne i denne Nat viste indbyrdes intet parallelt, ingen Relation til Loven; (og paa Grund af Mangel i Parallelismus) synes de at hore til de .sporadiske og ikke til de periodifle. Men det egentlige November-Phænomen var rigtignok i Glands ikke at sammen- ligne med de fra Aarene 1799, 1832 og 1833.-- 15 (S. 389.) Saigey p. 151, og angaaende Ermans Bestem-