Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

154 i Mængde har oploft sig henimod de ovre Regioner: men Nedkast og Nedfald af himmelste Legemer, som, ved et Ophor as Svingnin- gen og en uregelmæssig Bevægelse, ved Assprængning, ikke alene træffe den beboede Jord, men ogsaa falde udenfor i det store Hav, hvisaarsag disse sirste forblive os skjulte. 7 (S. 384.) Angaaende absolut mørte Derdenslegemer eller saa- danne, i hvilke Lysprocessen (periodifl?) ophorer; angaaende de Nperes (Laplace og BeffcO Meninger, samt angaaende den af Peters i Königsberg ftadfccstede Befselfle Iagttagelse af en Foranderlighed i Procyons egne Bevægelse: s. Kosmos Bd. HI, S. 174—175. 8 (S. 385.) Samml. Kosmos Bd. Ill. S. 33-34, Anm. S 12 Note 17. o (©. 385.) Det i Texten betegnede mindeværdige Sted hos Plutarch (de facie in orbe Lunae p. 923) hedder, ordret over- sat: Har Maanen dog en Hjælp mod Faldet i selve sin Bevægelse og i Kredsomsvingets Hastighed, ligesom de i Slyngen lagte Ting ifølge Omsvinget i Kredsen have en Hindring imod Nedfaldet." 10 (S. 387.) Kosmos Bd. 1. S. 98. 11 (S. 387 ( Coulvier-Gravicr og Saigey, Recherches sur les É toil es filan tes 1847 p. 69—86. 12 (S. 387.) „De periodiske Stjerneskud og Resultaterne af Phcenomenerne, afledede af de i de sidste 10 Aar i Achen anstillede Observationer, af Eduard Heis" (1849) S. 7 og 26—30. 13 (S. 387.) Angivelsen af Nordpolen som Centrum for Radia- tionen i August-Perioden grunder sig kun paa Observationerne i det eneste Aar 1839 (10. Aug.) En Reisende i Orienten, Dr. Asahel Grant, melder fra Mardin i Mesopotamien: „at Himlen ved Midnat var ligesom furet af Stjerneflud, der udgik fra Egnen omkring Polar- stjernen." (Heis S. 28, efter et Brev fra Herrick til Quetelet og Grants Dagbog.) 14 (S. 388.) Denne Overvægt med Hensyn iil Udgangspunktet i Perseus over det i Loven fandt ingenlunde Sted ved Bremer- Observationerne i Naiten den 13/14 Nov. 1838. En meget ovet Iagt- tager, Roswinkel, facie ved et rigt Sijernefludfald næsten samtlige Baner at udgaae fra Loven og den sydlige Deel af den Store Bjorn, medens der ved et kun lidet fattigere Stjernefludfald blot udgik 4 Baner fra Loven. Olbers (Schum. Astr. Nachr. No. 372) sætter meget betydningsfuldt til: „Banerne i denne Nat viste indbyrdes intet parallelt, ingen Relation til Loven; (og paa Grund af Mangel i Parallelismus) synes de at hore til de .sporadiske og ikke til de periodifle. Men det egentlige November-Phænomen var rigtignok i Glands ikke at sammen- ligne med de fra Aarene 1799, 1832 og 1833.-- 15 (S. 389.) Saigey p. 151, og angaaende Ermans Bestem-