Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
i Mængde har oploft sig henimod de ovre Regioner: men Nedkast og
Nedfald af himmelste Legemer, som, ved et Ophor as Svingnin-
gen og en uregelmæssig Bevægelse, ved Assprængning, ikke alene
træffe den beboede Jord, men ogsaa falde udenfor i det store Hav,
hvisaarsag disse sirste forblive os skjulte.
7 (S. 384.) Angaaende absolut mørte Derdenslegemer eller saa-
danne, i hvilke Lysprocessen (periodifl?) ophorer; angaaende de
Nperes (Laplace og BeffcO Meninger, samt angaaende den af Peters
i Königsberg ftadfccstede Befselfle Iagttagelse af en Foranderlighed i
Procyons egne Bevægelse: s. Kosmos Bd. HI, S. 174—175.
8 (S. 385.) Samml. Kosmos Bd. Ill. S. 33-34, Anm. S
12 Note 17.
o (©. 385.) Det i Texten betegnede mindeværdige Sted hos
Plutarch (de facie in orbe Lunae p. 923) hedder, ordret over-
sat: Har Maanen dog en Hjælp mod Faldet i selve sin Bevægelse og
i Kredsomsvingets Hastighed, ligesom de i Slyngen lagte Ting ifølge
Omsvinget i Kredsen have en Hindring imod Nedfaldet."
10 (S. 387.) Kosmos Bd. 1. S. 98.
11 (S. 387 ( Coulvier-Gravicr og Saigey, Recherches
sur les É toil es filan tes 1847 p. 69—86.
12 (S. 387.) „De periodiske Stjerneskud og Resultaterne af
Phcenomenerne, afledede af de i de sidste 10 Aar i Achen anstillede
Observationer, af Eduard Heis" (1849) S. 7 og 26—30.
13 (S. 387.) Angivelsen af Nordpolen som Centrum for Radia-
tionen i August-Perioden grunder sig kun paa Observationerne i det
eneste Aar 1839 (10. Aug.) En Reisende i Orienten, Dr. Asahel Grant,
melder fra Mardin i Mesopotamien: „at Himlen ved Midnat var
ligesom furet af Stjerneflud, der udgik fra Egnen omkring Polar-
stjernen." (Heis S. 28, efter et Brev fra Herrick til Quetelet og
Grants Dagbog.)
14 (S. 388.) Denne Overvægt med Hensyn iil Udgangspunktet i
Perseus over det i Loven fandt ingenlunde Sted ved Bremer-
Observationerne i Naiten den 13/14 Nov. 1838. En meget ovet Iagt-
tager, Roswinkel, facie ved et rigt Sijernefludfald næsten samtlige Baner
at udgaae fra Loven og den sydlige Deel af den Store Bjorn, medens
der ved et kun lidet fattigere Stjernefludfald blot udgik 4 Baner fra
Loven. Olbers (Schum. Astr. Nachr. No. 372) sætter meget
betydningsfuldt til: „Banerne i denne Nat viste indbyrdes intet parallelt,
ingen Relation til Loven; (og paa Grund af Mangel i Parallelismus)
synes de at hore til de .sporadiske og ikke til de periodifle. Men det
egentlige November-Phænomen var rigtignok i Glands ikke at sammen-
ligne med de fra Aarene 1799, 1832 og 1833.--
15 (S. 389.) Saigey p. 151, og angaaende Ermans Bestem-