Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

155 messe as de Radiations- eller Udgangspunkterne diametral modsatte Convergentspunkter p. 125—129. 1 (S. 389.) Heis, period. Sternschn. S. 6 (Samml. Ari- stot. Prob Im. XXVI, 23; Seneca, Nat. Quaest. lib. I, 14; „ven turn sign i fica t stell a rum discurientium lapsus, et quidem ab ea parte qua erumpit.“) Jeg selv har længe, og i Særdeleshed under mit Ophold i Marseille i den ægyptiske Expeditions Tid, troet Paa Vindenes Indflydelse paa Stjernefluddenes Retning. 11 (S. 390.) Kosmos Bd. I. Anm. S. 50. 18 (S. 390.) Alt, hvad der her fra af er adflilt i Texten ved Anførselstegn, stylder jeg de venlige Meddelelser af Herr Julius Schmidt, Adjunct ved Observatoriet i Bonn. Angaaende hans tidligere Arbeider fra 1842—1844 s. Saigey p. 159. 19 (S. 392.) Jeg har imidlertid dog selv den 16. Marts 1803 iagttaget Faldet af en betydelig Mængde Stjerneskud i Sydhavet (Br. 13° i/3 9t.) Ogsaa 687 Aar ser vor christelige Tidsregning blev i China feet to Meteorstromme i Maaneden Marts. Kosmos Bd. I. S. 133. 20 (S. 393,) Et aldeles lignende Stjernefludfald, som Bogus- lawski, Sonnen, har fundet for 1366 Oct. 21. (gammel Stiil) i Be- nesse de Horovic, Chronic on E c c 1 e s i a e P ragensis (Kos- mos Bd. I. S. 104), er vidtløftigt beskrevet i det berømte historiske Værk af Duarte Nunez do Liao (C b r o n i c a s dos Reis de Portugal reforma das Parte I. Lisb. 1600 fol. 187), men ansat til Natten fra den 22. til den 23. Oct. lg. St.). Er dette to Stromme, feet i Böhmen og ved Tajo, eller har Chronisten taget een Dag Feil i Det Folgende er den portugisiske Historikers Ord: „Vindo o anno de 1366, sendo andados XXII. dias do mes de Octubro, tres meses antes do fallecimento del Rei D. Pedro (de Portugal), se fez no ceo hum movimenio de eslrellas, qual os homees nao virao nem ouvirao. E foi qae desda mca noile por diante correrao todalas strellas do Levanle para o Ponente, c arcabado de sei-em juntas comecarao a corrcr hunias para hu ma parte c outras para outra. E dcspois desceiao do ceo tan- tas e tam spcssas, que tanto pue forao baxas no ar, pareciao grandes fogueiras, e que 0 ceo e 0 ar ardiao, e que a mesma terra queria aider. 0 ceo parecia partido em muitas partes, alli onde strellas nao stavao. E isto durou per niuito spaco. Os que isto viao, honverao tam grande, medo e pavor, que stavao como attonitos, e cuidavao lo- ttos de ser mortos. e que era vinda a fim do mundo.“ 21 (S. 393.) Der havde med Hensyn til Tiden kunnet være miført nærmere Sammenlignings-Epocher, hvis man dengang havde kjendt dem: f. Er. de af Klöden 1823 Nov. 12—13 i Potsdam, de af Börard 1831 Nov. 12—13 ved den spanske Kyst og de af Grev Suchteln i Oren- burg 1832 Nov. 12—13 observerede Meteorstene (Kosmos Bd. L