Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

156 S. 101 eg Schum. A str. N a chr. No. 303 S. 242). Det store Phoenomen fra den 11. og 12. Nov. 1799, som vi, Bo upland og jeg, have beskrevet (Voyage aux Regions équinoxiales livre IV. chap, 10, T. IV. p. 34—53 éd. in 8°), varede fra Kl. 2—4 om Morgenen. Pa« ben hele Neise, font vi gjorde gjennem Orinocos Skovregion, Syd indtil Nio Negro, fandt vi, at dette uhyre Meteorfald var bleven sect af Missionærerne og tildeels optegnet i Kirkebøgerne. I Labrador og Grönland havde det sat Eflimoerne indtil Lichtenau og Ny-Herrnhut (Br. 64° 14') i Forbavselse. I Jtterstedt ved Weimar saae Præsten Zeising det samme, som blev sect under Æqvator og nær den nordlige Polarkreds i Amerika. Da Periodiciteten af St. L a u ren t i u s - S tr o m - men, tiltrak sig den almindelige Opmærksomhed langt sildigere end, November-Phænomenet, saa har jeg med Omhyggelighed sammen- stillet alle mig bekjendte nyse observerede og mere betydelige Stjerne- siudfald for 12—13. Nov. indtil 1846. Disse ere fundne: 1799, 1818 1822, 1823; 1831—1839, hvert Aar; 1841 og 1846. Jeg udelukker de Meteorfald, som afvige mere end en eller to Dage: saasom den 10. Nov. 1787, 8. Nov. 1813. En saadan, nøje til Dage sluttet Periodicitet er saameget desto forunderligere, som Legemer af saa liden Masse, saa let ere udsatte for Perturberinger, og Breden af den Ring, i hvilken man forestiller sig Meteorerne indesluttede, kan i Zordbanen omfatte flere Dage. De meest glimrende Novemberstromme have været de 1799, 1831, 1833 og 1834. (Hvor i min Beskrivelse as Meteorerne fra 1799, der tilskrives de største Bolider eller Ildkugler et Tværmaal af 10 og l01/4, havde det skullet hedde 1 og 1V4 Maane-Tværmaal.) Her er ogsaa Stedet at nævne den Zldkugle, som tildrog sig Directoren for Observatoriet i Toulouse, Herr Petits, særdeles Opmærksomhed, og hvis Omlob omkring Jorden han har beregnet. (Comptes ren- fius 9 Aoüt 1847 og Schum. Astr. Nachr. No. 701 S. 71. C. A. Schumacher, Nordlyset 1818 Nr. 5 S. 17. 22 (©. 396.) Forster, Mémoire sur les Étoiles filan- tes p. 31. 23 (S. 397.) Kosmos Bd. I. S. 102, Anm. S. 61 Note 1. 24 (S. 398.) KämH, Lehrb. der Meteor. Bd. m. S. 277. 25 (S. 398.) Det store Aörolithfald ved Crema og det ved Addas Bredder, er beskrevet med megen Livlighed, men beklageligen! rhetorifl og uklart af den berømte Petrus Martpr af Anghiera (Opus E pistolarum, Am st. 1670, No. CCCCLXV p. 245—246). Hvad ber gik forud for selve Steensaldet var en næsten total Formorkelse den 4. Sept. 1511 i Middagstimen. „Fama ost, Pavonem immensum in aerea Cremcnsi plaga fuisse visum. Pavo visus in pyramidem converti, adeoque celcri ab occidente in orientem raptari cursu, ut in horae momenlo magnam hernisphaerii partern, doctorum inspeclantimn sen-