Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

157 tentia, pervolasse credatur. Ex nubium illico densitate tenebras ferun sunexisse, quales \iventium nulius unquam se cognovisse lateatur. Per earn noctis faciem, cum formidolosis fulguribus, inaudita tonitrua regionern circumsepseruni.“ Oplysningen var saa intensiv, at Beboerne omkring Bergamo kunde under Formørkelsen see hele Lremas Slette. „Ex horrendo illo fragore quid irata natuia in cam regionem pepereril, percunclaberis. Saxa demisit in Cremensi planitie (ubi nullus unquam aequans ovum lapis visus fuil) immensae magnitudinis, ponderis egregii. Decern fuisse reports centilibralia saxa fermit.“ Fugle, Faar, ja selv Fiste bleve dræbte. Iblandt alle disse Overdrivelser kan man dog erkjende, at Meteorskpen, fra hvilken der nedfaldt Stene, maa have været as en ualmindelig Sorthed og Tpkhed. Den saakaldte Pavo (eller Paafugl) var udentvivl en lang- eller bredhalet Ildkugle. Det frygte- lige Buldren i Meteorskymassen siildres her som den Lynene (?) ledsagende Toiden. Anghiera erholdt selv i Spanien et Stykke, saa stort som en knyttet Nerve (ex frustis disruptorum saxorum), og viste Kong Ferdinand den Catholfle det i Nærværelse af den berømte Kriger Gonzalo de Cordova. Hans Brev flutter med Ordene: „mira super hisce prodigiis conscripla fanatice, physice, theologice ad nos missa sunt ex Italia. Quid poitendant, quomodoque gignantur, tibi utraque servo, si aliquando ad nos 5eneris.“ (Skrevet i Burgos til Fagiar- dus.) — Endnu nøjere paastaaer Cardanus (Opera ed. Lugd. 1663 T. HL Hb. XV. cap. 72 p. 279), at der ere faldne 1200 ALrolither; deriblandt een paa 120 Pund, jernsort og af stor Tæthed. Støjen varede t to Timer l „ut miruin sit, tantam rnolem in aere suslineri potuisse.“ Han anseer Ildkuglen med Halen for en Comet, og tager i Tidsbestem- melsen 1 Aar feil: Vidimus anno 1510...“ Cardanns var til den Tid 9 til l0 Aar gammel. 26 (S. 399.) I den nyeste Tid ved Aörolithfaldet ved Braunau (14. Juli 1347) vare de faldne Steenmasser efter 6 Timer endnu saa hede, at man ikke kunde røre ved dem uden at brænde sig. Den Ana- logie, font den septiske M Pthe om det hellige Guld frembpder med et Meteorfald, har jeg allerede tidligere omhandlet (Asie centrale T. 1. p. 408. „Targitao Olios fuisse tres, Lelpoxain et Arpoxain, minimumque natu Calaxain. His regnanlibus de coelo delapsa aurea instrumenta, aratrum et jugum ct bipennem cl phialam, decidisse in Scylhicam torram. Et illorum natu maximum, qui primus conspexis- set, propius accendentem capere ista voluisse; sed, eo accedenle, aurum arsisse. Quo digresso, accessisse alterum, et itidem arsisse aurum. Hos igitur ardens aurum repudiasse; accendente vero natu minima, fuisse exstinctum, huneque illud domain suam conlulisse: qua re intellecla, fratres majores ultro Universum regnum minima natu tradi- disse/6 Herod ot IV, 5 og 7 ester Schweighäusers Oversættelse.)