Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Vincenz de Beauvais's Naturspeil, Albert den Stores Liber cosmograp hicus, Cardinal P ierre d'Aillys Imago Mundi. — Fremskridt ved Giordano Bruno og Telesio. — Klarhed i Forestillingen om Gravitationen, som Masse-Tiltræk- ning, hos Kopernikus. — Forste Forsøg paa en mathematist Anven- delse as Gravitations-Læren hos Kepler. — Descartes's Skrift om Kosmos (Traité du Monde), ester en storMaalestokudkastet, men længe efter hans Dod kun fragmentarist udkommet; Kosmotheros af Huygens sit store Navn uværdigt. — Newton og hans Værk Philosophiae Naturalis Principia mathematica. — Stræ- ben efter Erkjendelsen af et Verdenshelc. Er den Opgave løselig, at fore hele Naturlæren, ligefra Tyngdens Love og indtil den formende Virksomhed i de organiske og livstjcenkede Legemer, tilbage til eet Princip? Det Iagttagne udtommer langtfra ikke det Jagttagelige. Empiriens Ufuldendelighed gjor Bestræbelsen efter at forklare det Foranderlige hos Materien af selve Materiens Kræfter til en ube- stemt Opgave. A. Uranologiske Deel afben physiske Verdensbeskrivelse S. 26-410. To Afdelinger, af hvilke den ene omfatter Fixstjerne- hjmlen, den anden vort Solsystem, S. 26. « Astrognosie (Firstjernehimlen) S. 27-29 (27—242). I. Verdensrummet og Formodning om, hvad der synes at opfylde samme, S. 30—42 og Anm. S. J1 —16. II. Naturligt og teleskopiskt Seen. Himmellegemers Funk- len. Lysets Hastighed. Resultater as Photometrien 43—83 og Anm. S. 16—44. Fixstjernernes Ncekkeordning efter Lys-Intensitet, Anm. S. 44—50. III. Fixstjernernes Antal, Fordeling og Farve. Stjernehobe (Stjernesværme). Mælkevejen, blandet med saa Taagepletter. S. 84-1-26 og Anm. S. 50-71. IV. Np - fremkomne o g forsvundne Stjerner. Forander- lige Stjerner i maalte, sig gjentagne Perioder. Intensitets- Forandringer i Himmellegemernes Lps, ved hvilke Periodiciteten endnu ei er udforstet. S. 1:27—169 og Anm. S. 71—75. V. Firstjernernes egne Bevægelse. Problematisk Eristents as morte Verdenslegemer. Parallaxe. Nogle Firstjerners maalte Afstand. Tvivl angaaende Antagelsen af et Centrallegeme for hele Firstjernehimlen. S. 170—188 og Anm. S. 75—79. VI. De fleerfoldige eller Dobbeltstjernerne. Deres Antal og deres gjensivige Afstand. To Soles Omlob s tid omkring et fælleds Tyngdepunkt. S. 189—202 og Anm. S. 79—83. VII. Taagepletter ne. Om alle kun ere fjerne og meget tætte