Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Solsystems Bevægelse, ja endog til Kundskab om denne Bevægelses
Retning S. 173 og 1^4—186. — Problemet for Beliggenheden af den
hele Firstjernehimmels Tyngdepunkt, Centralsol? S. 18g -188 og Anm.
S. 78-79 (Nv. 38 og 39).
vi. D obbeltstjerner, to Soles Omlobstid omkring et
fælleds Tyngdepunkt: — Opliste og physifle Dobbeltstjerner S. 189;
Antal S. 190—197. — Eensfarverhed og sorfljellige Farver; det Sidste
ikke en Folge af optisk Skuffelse, af Complementar-Farvernes Contrast
S. 197—199 og Anm. S. 81 - 82 (No. 15—21). — Foranderlighed
i Klarheden S. 199. — Fleerfoldige (3- indtil 6foldige) Forbindelser
S. 200. — Beregnede Bane-Elementer, halve store Årer og Omlobs-
tid i Aar S. 201—202.
VIL Taagepletter, de Magellan ske Skyer og Kulsæk-
kene: — Taagepletterncs Oploslighed; om de alle ere fjerne og tætte
Stjernehobe? S. 203—‘201 og Anm. S. 85—86 (No. 25 og 2R). —
Det Historiske S. 204-215 og Anm. S. 88 — 90 (No. 41). — Antallet
af de Taagepletter, hvis Position er bestemt, ®. 215—217 og Anm.
S. 87 (No. 35 og 36). — Fordelingen as Taager og Stjernehobe
over den nordlige og sydlige Himmelsphære S. 217; taagesattige Num
og Maxima af Sammentrængthed S. 218—2-20 og Anm. S. 88 (No.
41. — Taagepletterncs Form-Antagen: Kugleskikkelse, Rtngtaage, spiral-
förmig Dobbelttaage, planetariske Taagestjerner S. 220—225. — Taage-
pletteu (Stjernehoben) i Andromeda S. 119—120, 206—208 og Anm.
S. 90 (No. 46); Taagen i Orions Sværd S. 208—209, 225—228
og Anm. S. 84—85, 92—93 (No. 12, 22, 61, 63, 67 og 68); stor
Taageplet omkring Argus S. 2'28—229; Taageplelten i Skytten S.
2?9; Taagepletter i Svanen og Næven, Spiral-Taagcplet i den nord-
llge Jagthund S. 230. — Begge de Magellanfle Skyer S. 231 — 238
og Anm. S.05 (No. 88.) — Sorte Pletter eller Kulsække S. 238—
241 og Anm. S. 96 (No. 98—100).
ß. Solgebetet: Planeterne og deres Maaner, Dyrekreds-
lysets Ring og Sværme af Meteor-Asteroider S. 242—284.
I. Solen som Centrallegeme: — Nummeriske Angivelser S.
250—251 og Anm. S. 97 (No. 4—6). — Overfladens physiske Beskaffen-
hed; den morfe Solkugles Omhplning; Solpletter, Solfakler S. 252—
262 og 97—101 (No. 6, 7, 9, II, 15, 20 og 21). — Daglysets Afta-
gen, hvorom Aiuialisterne berette; problematiste Formørkelser S. 262
og Anm. S. 101 —105 (No. 22). — Intensiteten af Lyset i Centrum
af Solstiven og ved dens Nand S. ‘263—267 og Anm. S. 105—106
(No. 24 og 25). — Indre Forbindelse imellem Lys, Varme, Elektrici-
tet og Magnetismus; Seebeck, Ampere, Faraday S. 267 —268, —
(