Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
164 Solsystems Bevægelse, ja endog til Kundskab om denne Bevægelses Retning S. 173 og 1^4—186. — Problemet for Beliggenheden af den hele Firstjernehimmels Tyngdepunkt, Centralsol? S. 18g -188 og Anm. S. 78-79 (Nv. 38 og 39). vi. D obbeltstjerner, to Soles Omlobstid omkring et fælleds Tyngdepunkt: — Opliste og physifle Dobbeltstjerner S. 189; Antal S. 190—197. — Eensfarverhed og sorfljellige Farver; det Sidste ikke en Folge af optisk Skuffelse, af Complementar-Farvernes Contrast S. 197—199 og Anm. S. 81 - 82 (No. 15—21). — Foranderlighed i Klarheden S. 199. — Fleerfoldige (3- indtil 6foldige) Forbindelser S. 200. — Beregnede Bane-Elementer, halve store Årer og Omlobs- tid i Aar S. 201—202. VIL Taagepletter, de Magellan ske Skyer og Kulsæk- kene: — Taagepletterncs Oploslighed; om de alle ere fjerne og tætte Stjernehobe? S. 203—‘201 og Anm. S. 85—86 (No. 25 og 2R). — Det Historiske S. 204-215 og Anm. S. 88 — 90 (No. 41). — Antallet af de Taagepletter, hvis Position er bestemt, ®. 215—217 og Anm. S. 87 (No. 35 og 36). — Fordelingen as Taager og Stjernehobe over den nordlige og sydlige Himmelsphære S. 217; taagesattige Num og Maxima af Sammentrængthed S. 218—2-20 og Anm. S. 88 (No. 41. — Taagepletterncs Form-Antagen: Kugleskikkelse, Rtngtaage, spiral- förmig Dobbelttaage, planetariske Taagestjerner S. 220—225. — Taage- pletteu (Stjernehoben) i Andromeda S. 119—120, 206—208 og Anm. S. 90 (No. 46); Taagen i Orions Sværd S. 208—209, 225—228 og Anm. S. 84—85, 92—93 (No. 12, 22, 61, 63, 67 og 68); stor Taageplet omkring Argus S. 2'28—229; Taageplelten i Skytten S. 2?9; Taagepletter i Svanen og Næven, Spiral-Taagcplet i den nord- llge Jagthund S. 230. — Begge de Magellanfle Skyer S. 231 — 238 og Anm. S.05 (No. 88.) — Sorte Pletter eller Kulsække S. 238— 241 og Anm. S. 96 (No. 98—100). ß. Solgebetet: Planeterne og deres Maaner, Dyrekreds- lysets Ring og Sværme af Meteor-Asteroider S. 242—284. I. Solen som Centrallegeme: — Nummeriske Angivelser S. 250—251 og Anm. S. 97 (No. 4—6). — Overfladens physiske Beskaffen- hed; den morfe Solkugles Omhplning; Solpletter, Solfakler S. 252— 262 og 97—101 (No. 6, 7, 9, II, 15, 20 og 21). — Daglysets Afta- gen, hvorom Aiuialisterne berette; problematiste Formørkelser S. 262 og Anm. S. 101 —105 (No. 22). — Intensiteten af Lyset i Centrum af Solstiven og ved dens Nand S. ‘263—267 og Anm. S. 105—106 (No. 24 og 25). — Indre Forbindelse imellem Lys, Varme, Elektrici- tet og Magnetismus; Seebeck, Ampere, Faraday S. 267 —268, — (