Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

54 Skraaningen af Montblanc i en Hoide af 11970 Fod. „Quelques uns des guides m’ont assure“, siger den berømte Alpeforfker, „avoir vu des étoiles en plein jour; pour moi je n’y songeois pas, en sorte que je n’ai point été le témoin de ce phénoméne; mais l’assertion uniforme des guides ne me laisse aucun doute sur la réalité.-3 II faul (Tailleurs élre entiérement å l’ombre, et avoir meme au-dessus de la téte une masse d’ombre d’une épaisseur considérable, sans quoi Fair trop fortement éclairé fait évanouir la foible clarté des étoiles,“ Betingelserne ere alt- saa næsten aldeles de samme, som de, de Gamles Cisterner og den nysnævnte Skorsteen frembyde. Jeg finder denne mærk- værdige Paaftand (fra Morgenen den 2. August 1787) ikke gjentaget i nogen anden Neise gjennem Schweitz's Bjergegne. Tvende kundftabsrige og fortræffelige Iagttagere, Bredrene Hermann og Adolph Schlagintweit, som i den nyeste Tid have gjennemforsket de ostlige Alper indtil Spidsen af Großglockner (12213 Fod), kunde aldrig see Stjerner om Dagen, et heller have de fundet noget saadant Rygte blandt Hyrderne eller Gemsejægerne. Jeg har tilbragt flere Aar paa Merikos, Qvitos og Perus Cordillerer, har saa ofte, tilligemed Bonpland, ved klart Ve ir været paa Holder af over fjorten til femten Tusinde Fod og aldrig har jeg, eller senere min Ven Bousfingault, kunnet see Stjerner om Dagen: uagtet Himlens Dlaa var saa dyb og mørk, at den under Troperne (i en Hoide af imellem 16000 og 18000 Fod) L Zenith af mig ansloges 23 til 46° paa det samme Cyanometer af Paul i Genf, paa hvilket Saussüre paa Montblanc aflæste 39°. Derimod har jeg under Cumanas herlige, æther-rene Himmel, paa Littoralets Sletter, gjentagne Gange og dette med Lethed, efter Observation af Drabantformorkelser, atter fundet Jupiter