Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

55 med blotte Djne og tydeligt feet den, naar Solskiven allerede stod 18 o til 20° over Horizonten. Det er her Stedet i det Mindste i Forbigaaende at om- tale et andet optisk Phcenomen, som jeg, paa alle mine Bjerg- bestigelser, kun iagttog een Gang, og nemlig for Solens Op- gang den 22. Juni 1799 fra Skraaningen af Pico de Tene- riffa. I Malpays, omtrent i en Heide af 10700 Fod over Havet saae jeg med uvæbnet Oje dybt staaende Stjerner i en forunderlig oscillerende Bevægelse. Lysende Punkter stege opad, bevægede sig til Siden og faldt tilbage paa deres forrige Sted. Phænornenet varede kun 7 til 8 Minuter og horte op længe for Solskivens Tilsynekommen i Havhorizon- ten. Samme Bevægelse var ogsaa synlig igjennem Kikker- ten; og der levnedes saaledes ingen Tvivl om, at det var selve Stjernernes Billeder som bevægede ft'5.24 Herte denne Stedforandring til den saa meget bestridte laterale Straale- brydning? Frembyder den opgaaende Solskives bolgeformige Undulation, saa liden den end er fundet ved Maaling, nogen Analogie t den bevægede Solrands laterale Forandringer? Nær ved Horizonten tiltager desuden hiin tilsyneladende Be- vægelse. Næsten et halvt Aarhundrede senere er det samme Phcenomen af Stjernernes Oscillation observeret af en kundskabsrig og meget opmærksom Iagttager, Prinds Adalbert af Preußen; nojagtigen paa samme Sted i Malpays og atter for Solens Opgang samt baade med blotte Dine og gjennem Kikkert! Jeg fandt Iagttagelsen i hans haand- strevne Dagbog; han havde indfort den uden, for sin Tilbagekomst fra Amazonestrommen, at have erfaret, at jeg havde feet noget ganske Lignende.^ Hverken paa Ryggen af Andeskjæden eller ved den hyppige Luftspeilinz (mirage) i (Sydamerikas hede Sletter (Lianos), har jeg nogensinde,