Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

56 rods den saa forskjellig artede Blanding af »lig opvarmede Luftlag, kunnet opdage Spor af lateral Refraction. Da Pico de Teneriffa er os saa nær, og cfte kort for Solopgang besøges af videnskabelige, med Instrumenter forsynede Iagt- tagere; saa tor man haabe, at den her af mig fornyede Op- fordring til Iagttagelse af Stjerne-Oscillationen ikke atter vil forblive upaaagtet. Jeg har allerede gjort opmærksom paa, hvorlænge for den store Epoche af det teleskopiske See ns Opfindelse og Anvendelse paa Iagttagelse af Himlen, altsaa for de mindeværdige Aar 1608 og 1610, en overordentlig vigtig Deel af vort Planetsystems Astronomie allerede var begrundet. Den nedarvede Skat af græst og arabisk Viden har Georg Purbach, Regiomontanus (Johan Moller) og Bernhard Wal- her Nurnberg forøget ved meisommelige og omhyggelige Arbejder. Paa deres Bestræbelser folger en dristig og storartet Tankeudvikling, Kopernikus's System; derefter folger Rig- dommen af Tychos meisommelige Observationer, Keplers kombinerende Skarpsindighed og udholdende Negneflid. To Mænd, Kepler og Galilæi, stage paa det vigtigste Vendepunkt, fom den maalende Astronomie frembyder; begge betegne den Epoche, hvor Iagttagelsen med u væbnet O je, ffjondt med særdeles forbedrede Instrumenter, adstiller sig fra det tele- skopiske Seen. Galilæi var dengang allerede 44, Kepler 37 Aar gammel; Tycho, den nøjagtigste af denne store Tids maalende Astronomer, havde allerede 7 Aar været dod. Jeg har allerede tidligere (Kosmos Bd. II. S. 297) anfort, at Keplers tre Love, som for evigt have forherliget hans Navtt, ffe omtales med Roes af nogen af hans Samtidige, end ikke af Galilæi. Opdaget ad reen empirisk Vei, men for Viden- siaben i sin Heelhed folgerigere end de enkeltstaaende Opdagel-