Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

57 ser af usete Verdeuslegemer: tilhore de aldeles det »væb- nede Djes, den Tychoniske Tid, ja de Tychoniske Iagt- tagelser selv: om end Trykningen af Astronomia nova, seu Physica coelestis de motib.us Stellae Martis for st fuld- endtes 1609, og om end den treble Lov, ifølge hvilken Qva- draterne af tvende Planeters Omløbstider forholde sig til hinanden som de tredie Potentser af deres Middelafstande; forst udvikledes i Harmonice Mundi 1619. Overgangen fra det naturlige til det teleskopiske Seen, som betegner den forste Tiendedeel af det syttende Aar- hundrede, og for Astronomien (for Kundstaben om Ver- densrummet) endnu blev vigtigere, end Aaret 1492 med Hen- syn til de terrestriske Num, har ikke alene udvidet Blik- ket i Skabelsen uden Grændse; den har ogsaa ved Siden af den menneskelige Ideekredses Udvidelse, ved Oplosningen af nye og forviklede Problemer, hævet den mathematiske Viden til en tidligere uopnaaet. Glands. Saaledes virker Forhøjel- sen af Sandseorganernes Styrke paa Tankeverdenen, paa Forhøjelsen af den intellektuelle Kraft, paa Menneskehedens Forædling. Kikkerten alene have vi i neppe halvtredie Aar- hundreder at takke for Kundskab om 13 nye Planeter, om 4 Drabant - Systemer (4 Maaner borende til Jupiter, 8 til Saturn, 4 eller 6 til Uranus og 1 til Neptun), om Solplet- terne og Solfaklerne, om Venus's Phaser, om Maanebjerge- nes Skikkelse og Holde, o tn Mars's vinterlige Polarzoner, om Jupiters og Saturns Striber, om den sidstes Ning, om de indre (planetariske) Kometer med kort Omlobstid, — og om saa mange andre Phænomener, der ligeledes undgaae det blotte £5je. Na ar vort Solsystem, der faa længe syntes indskrænket til 6 Planeter og 1 Maane, t 240 Aar er bleven beriget i den nys skildrede Grad; saa har den saakaldte