Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

81 fejede Tal, som Udtrykke Intensiteten Under Form af saa- kaldte Storrelse-Forhold, eller ved de endnu mere precaire Angivelser af Qvantiteten af det Udstrømmende Lys.69 Den forste Talrække, grundet paa Vurderinger med det blotte Dje, dog gjort fuldkommen ved sindrig Bearbeidning af Stoffet,^0 fortjener, under den nærværende saa Ufuldkomne Tilstand af de photometrifle Apparater, sandsynlig Fortrinet: saa meget man end staaer Fare for eu mindre Nøjagtighed i Bedøm- melsen paa Grund af Iagttagerens Individualitet, Luftens Klarhed, den forftjellige Høide af langt fra hinanden værende Stjerner, der ikkun lade sig sammenligne gjennem flere Mellemled, men dog i Særdeleshed paa Grund af Lysets ulige Farvning. Meget glimrende Stjerner af forste Størrelse: Sirius, Kanopus, a Centauri og Achernar, Deneb og Wega ere, ved det hvide Lys langt vanskeligere at sam- menligne med det blotte Dje, end svagere Stjerner under 6te og 7de Størrelse teleskopisk. Men Sammenligningens Vanskelighed tiltager endnu ved Stjerner med meget intensivt Lys, naar gule Stjerner, Prokyon, Capella eller Atair, ffulle sammen- lignes med rodlige, som Aldebaren, Arktur og Beteigeuze.^ Ved en photometrist Sammenligniug imellem Maanen og Dobbeltstjeruen a Centauri paa den sydlige Himmel, den tredie af alle Stjerner i Lysstyrke, har Sir John Herschel forsøgt at bestemme Forholdet imellem Intensiteten af Sol- lyset og Lyset af en Stjerne af forste Størrelse; herved (ligesom tidligere hos Wollaston) er et Dufte opfyldt, som John Michell72 allerede 1767 havde udtalt. Efter Middel- tallet af 11 Maalinger, anstillede med et prismatist Apparat, fandt Sir John Herschel Fuldmaanen 27408 Gange klarere ent> a Centauri. Ru er efter Wollaston73 Sollyset 801072 stærkere end Fuldmaanens; heraf folger altsaa, at det A. v. Humboldt, Kosmos. III. r