Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

94 Fuldstcendigheden af Stjernefortegnelserne og Iagttagernes Omhyggelighed. Efter det Tidspunkt, da Morin og Gascoigne lærte at forbinde Kikkerten med maalende Instrumenter, var det forste Stjernecatalog, som udkom, det af Halley, over de sydlige Stjerner. Det var Frugten af et kort Ophold paa St. Helena t Aarene 1677 og 1678, og indeholder dog forunder- ligt nok, ingen Stjernebestemmelser under 6te Størrelse.19 Rigtignok havde Flamsteed allerede tidligere foretaget Arbeidet til hans storre Stjerneatlas, men denne berømte Mands Værk udkom dog forst 1712. Paa ham fulgte: Bradleys Observationer (1750 til 1762) som ledede til Opdagelsen af Aberration og Nutation og ligervis bleve forherligede af Bessel ved Fundamenta Astronomiæ(1818); -° Stjerne- catalogerne af La Caille, Tobias Mayer, Cagnoli, Piazzi, Zach, Pond, Taylor, Groombridge, Argelander, Airy, Bris- bane og Nümker. Vi dvcele her kun ved de Arbeider, fom levere storre Masser s* og en vigtig Deel af det, der af Stjerner fra 7de til 10de Størrelse fylder Himmelrummene. Det Catalog, der er bekjendt under Jsrüme de Lalandes Navn, men som grunder sig paa Observationer i Aarene 1789 og 1800 af hans NeveU Le Franyais de Lalande og af Burckhardt, har forst sildig erhvervet sig en stor Anerkjendelse. Det indeholder efter den omhyggelige Bearbeidelse (1847), som ffyldes Francis Baily og British Association for the Advancement of Science, 47390 Stjerner, hvoraf mange ere 9de og noget under 9de Størrelse. Harding, Junos Opdager, har i 27 Blade indtegnet over 50000 Stjerner. Bessels berømte Zone-Observationer, der omfatte 75000 Observationer (i Aarene 1825 indtil 1833 imellem — 15° og 4-45° Declina-