Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

96 sporer. Disse Sporer dannes enkeltvis paa Spidsen af korte Hyfer; de er encellede med en farveløs, ofte fint pigget eller vortet Væg; Celleindholdet er rødligt eller brunligt (Fig. 8, S. 10 og Fig. 32, S. 34). Sommer- sporer kan spire straks efter deres Dannelse; Spire- traadene trænger ind gennem Spalteaabningerne og efter 8—10 Dages Forløb vil der atter være dannet Sporer; paa et Mycelium af 0,5 mm Bredde og 2 mm Længde kan der dannes ca. 3000 Sporer (Bolley) efter Udsæd af een. Da de første Sommersporer kommer frem i Juni—Juli, er det klart, at der inden Vinterens Begyndelse kan fremkomme adskillige Gene- rationer, og at Sporeantallet efterhaanden stiger enormt. Sommersporesmitten er derfor den væsentligste Aar- sag til Rustsygdommenes epidemiske Karakter; efter- haanden som Sommeren gaar, bliver der i Luftstøvet flere og flere af disse Sporer; da de taaler Udtørring i et Par Uger, kan de ved Vindens Hjælp føres vidt omkring og brede Smitten, selv til afsides Steder. 2) Hvilesporer (Vintersporer, Teleutosporer, Basidiefrugter) dannes paa et Mycelium, der stammer fra Sommersporer, eller som har baaret saadanne, naar Vinteren er ved at nærme sig, eller naar Værtplantens Væv paa andre Aarstider er ved at dø bort. De første Hvilesporer plejer at vise sig 2—4 Uger efter at de første Sommersporer er iagttagne. De er for- synede med en tyk, mørkebrun eller sortagtig Væg; Hvilesporehobene viser sig derfor som brune eller sorte Prikker eller Pletter (se Fig. 55, S. 103). Hvilespore- pletterne er ikke afsmittende, da Sporerne er fæstnede med en kraftig Stilk og undertiden i længere Tid er dækkede af Værtplantens Hud. De spiller derfor kun en underordnet Rolle som Vandringsmiddel for Rust- svampene. De er modstandsdygtige overfor Kulde og Tørke; de har ofte en lang Hvileperiode og spirer derfor hyppig først i Foraarstiden. Ved Spiringen (Fig. 15, S. 13) dannes fra hver af Hvilesporens