Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

97 Celler en 4-cellet Basidie, der ved Afsnøring danner 4 Basidiesporer. 3) Basidiesporerne (StiJksporer, Sporidier) er meget smaa, encellede og tyndvæggede. De bevarer kun Spireevnen i faa Dage og er i det hele kun lidet haardføre; de kan derfor kun undtagelsesvis sprede Smitte paa mere end 2—300 m Afstand. Ved Udsæd paa en passende Værtplante spirer de straks; Spire- hyfen gennemborer Overhudscellernes Vægge, og paa det herefter udviklede Mycel fremkommer: 4) Smaapyknider (Spermogonier), der findes paa samme syge Bladpletter som følgende Sporeform, men viser sig et Par Dage tidligere. De kan netop skimtes med det blotte Øje som smaa, blanke, gullige eller brunlige Prikker paa en lys, gul eller rød Bund. Under Mikroskopet finder man i det syge Væv paa disse Steder smaa, flaskeformede Pyknider, der ud- tømmer deres Knopceller gennem de ovenfor omtalte prikformede Aabninger. Disse Knopcellers Skæbne er ikke bekendt; det er hidtil ikke lykkedes at smitte nogen Plante med Sporer af denne Art. 5) Skaalrustsporer (Æcidiesporer) dannes paa samme Mycelium som foregaaende, saaledes at Smaa- pykniderne kommer frem paa Bladenes Overside, Skaalrusten paa deres Underside. Sporerne dannes i smaa, skaal- eller bægerformede Fordybninger, for- synede med en hvid, takket Rand, indenfor hvilken man ser det rødgule Sporestøv; Skaalene er hyppig samlede paa et fortykket Sted af Værtplanten (Fig. 56, S. 104). I hver enkelt Skaal dannes Sporerne i Rækker, der stadig fornyes fra neden, efterhaanden som Spo- rerne spredes for oven. Skaalrustsporerne er encellede, af en livlig rødgul, appelsinlignende Farve. De kan spire straks; men undertiden er Spireevnen lunefuld, og der kræves da særlige Betingelser, som Afkøling o. lign., for at faa Spirehyferne frem. Spireevnen kan bevares i flere Uger, hvorfor disse Sporer kan spredes 7