Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1914

Serie: Landboskrifter

Forlag: August Bangs Forlag

Sted: København

Sider: 270

UDK: 581.2

Med 111 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
100 Muligheder, har Eriksson fremsat den Hypotese, at Rust- svampene kan indgaa en særlig Art af Samliv med deres Værtplanter; det antages, at Svampen da ikke længere er til Stede som Mycelium eller Hyfer, beklædt med Cellevægge, men derimod som nøgent Protoplasma, lig Slimsvampenes Plasmodier; disse Rustplasmodier skulde findes i det indre af Værtcellerne og indgaa en meget nøje Forbindelse med disses Protoplasma; det derved fremkomne Dobbeltvæsen har Eriksson benævnt Mykoplasma. Dette udøver den normale Celles Funktioner og udviser ingen sygelige For- andringer. Mykoplasmaet skal hos de for Rustangreb særlig modtagelige Plantearter og Varieteter være til Stede i de fleste bladgrøntførende Celler, ogsaa i Aks og Blomster; det skal endvidere kunne forplantes med Udsæden. Svampen er skjult tilstede i et Tidsrum, der varierer efter Plante- og Rustarten, Livsbetingelserne, Aarstiden osv. Efter dette Mykoplasmaets »Hvilestadium« kommer der et »Modnings- stadium«, hvori Parthaverne i Samlivet skilles; Svampen om- giver sig med en Cellevæg og vandrer ud af Cellerne ind i Cellemellemrummene som Hyfer af almindelig Bygning; der- efter sker Sporedannelsen i Løbet af en Ugestid. Eriksson har fremdraget en Mængde Iagttagelser, Forsøg og mikro- skopiske Undersøgelser til Fordel for Mykoplasmahypotesen; men det er endnu ikke lykkedes ham at tilvejebringe det absolut afgørende Bevis for dens Rigtighed. Hypotesen er bleven stærkt kritiseret af Klebahn, Marshall Ward, Jaczewski m. fl.; det er ikke lykkedes nogen af disse eller flere andre Forskere at iagttage Rust paa Sæd, som op- vokser af Korn, avlede paa rustbefængte Planter, naar Planterne beskyttes mod Tilførsel af Smitte udefra; smittes de hidtil rustfri Forsøgsplanter ad kunstig Vej, bliver de befængt med Rust. Saadanne Erfaringer taler afgjort imod Overførelse af Rustsmitte med Saasæden, og dermed er et væsentligt Støttepunkt for Hypotesen bortfaldet. Paa Grund af deres epidemiske Karakter kan Rust- svampene gøre megen Skade, idet de stærkt angrebne Planters Kulsyreassimilation svækkes stærkt; derved