Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

99 plante findes altsaa Skaalrust og Smaapyknider, medens alle de andre Sporeformer findes paa den anden. Skaalrustsporerne kan hos værtskiftende Rustsvampe ikke smitte Skaalrustværten, men kun Hvilespore- værten. Basidiesporerne derimod smitter ikke denne, men kun Hvilesporeværten. Sommersporerne kan smitte Hvilesporeværten i det uendelige, medens de er uvirksomme overfor Skaalrustværten. Rustsvampene overvintrer hyppigst som Hvile- sporer. Men hos Træer og fleraarige Urter kan der være vedvarende Mycelium tilstede i Barken eller Rodstokken, ved hvis Hjælp Svampen kommer igen hos samme Individ Aar efter Aar. Endelig kan flere Rustformer (f. Eks. Rugens Brunrust), der lever paa Bladene af vintergrønne Urter, overvintre paa Bladene i Sommersporestadiet; i Vinterhalvaaret kan der, saa- snart Vejrforholdene tillader det, straks fremkomme nye Sommersporer. Det kan her være saadan, at Smitteoverførelsen er foregaaet om Efteraaret, medens Sporedannelsen først finder Sted i det tidlige Foraar (Hecke). I Tilfælde som de sidstnævnte kan ved- kommende Rustsvamp holde sig vedlige Aar efter Aar uden Værtskifte eller Skaalrustens Mellemkomst; herved indtræder ingen Svækkelse af Svampen; thi man har kunnet forplante forskellige Arter ved Som- mersporer alene i 52 Generationer uden Nedgang i Smitteevnen (Freeman og Johnson). Rustsvampene har været og er stadig Genstand for tal- rige Undersøgelser overalt i Verden; blandt disse maa frem- hæves de i Sverige under Jakob Eriksson’s Ledelse gennem ca. 20 Aar udførte Arbejder. Vor Viden om Rustsvampene er derfor blevet forøget meget væsentligt i de sidste Tiaar, og mange hidtil uklare Forhold er nu fuldt oplyste; men ad- skilligt er endnu tilbage at gøre, og der foreligger talrige Op- gaver for forsøgsmæssigt Studium. Saaledes Spørgsmaalet om disse Svampes Overvintring; da denne ikke syntes at kunne forklares paa tilfredsstillende Maade ved de ovenfor fremsatte 7*