Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

103 man i Almindelighed se de første Angreb i Begyndelsen af August udviklede saaledes: De fleste Planter er sunde; paa en Del findes ganske smaa og friske Sommersporehobe paa de øvre Bladskeder; endelig er der enkelte, som det nærmest er et Lykketræf at finde, hos hvilke Svampen danner store rustrøde Saar paa Straaets øvre Dele og hvor der al- lerede ses begyndende Hvilesporedannelse, et Vidnesbyrd om, at disse Angreb allerede er et Par Uger gamle, og maa opfattes som de første, primære Infektioner, hvorfra de andre er fremkomne ved Sommersporesmitte. Senere i August Maaned begynder Angrebene mere jævnt fordelt over Marken og paa talrigere Planter, et Vidnesbyrd om, at Sommerspo- rerne nu er til Stede i større Tal og i Mængde føres om gennem Luften. Endelig er Rusten almindelig udbredt paa dyrkede og vildt- voksende Græsser (f. Eks. Kvik) i September— Oktober; den kan findes paa Stubskud og de af spildte Korn opvoksede Planter i Stub- markerne og paa de unge Planter i Vintersæd- markerne. 2—3 Uger efter at Sommersporehobene har vist sig, begynder de at skifte Farve; de bliver mørkebrune og tilsidst helt sorte. Dette skyldes Udvikling af Hvilesporer mellem Sommersporerne, som efterhaanden fortrænges mere og mere. De sorte Hvilesporer kan være overordentlig talrige paa Skeder, Straa, Avner o. s. v. og giver disse Plantedele et sortsmudset Udseende; i dette Stadium smitter Svampen ikke af ved Berøring (Fig. 55). Sortrusten overvintrer hos os ude- Fig. 55. Sort- rust (Puccinia graminis). Bladskede af Havre med Hvi- lesporehobe. Omtrent natur- lukkende som Hvilesporer paa Halm, Græs- “gprS™^n * x • -EjIbCr liiKlKbbO. straa o. lign. Disse Sporer kan kun spire, og Henning.