Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

109 Sommersporerne først bliver hyppigere, naar Bladene er helt udfoldede og ved at visne i Spidsen; dertil kommer, at Bladskederne kun undtagelsesvis bliver stærkt angrebne. Udover de almindelige Foranstaltninger til at sikre en god Rugavl synes der derfor ikke at være Anledning til at foretage noget særligt mod Brunrusten. Udryddelse af Oksetunge og Krumhals er uden Betydning, da de stærkeste Angreb paa Rugen fremkommer, førend Skaalrusten viser sig, og i det hele optræder uafhængigt af denne. Meget lig Rugens er Hvedens Brunrust (Puccinia triticina), der ikke er hyppig her i Landet. Den kan ikke overføres til Rug og synes ikke at have noget Skaalrust- stadium. Korsved-Kronrust. Puccinia lolii. Som »Kronrust« betegnes forskellige Rustsvampe, hvis Hvilesporers øvre Ende er forsynet med en Krone af uregelmæssig bøjede Forlængelser (Fig. 58); de er alle værtskiftende. En af dem, Tørstetræ-Kron- rust (Puccinia coronata) har Sommer- og Hvilesporer paa Rørhvene og andre Græsser, Skaalrust paa Tørste- træ; den er uden økonomisk Betydning i Modsætning til den her behandlede Art, hvis Skaalrust findes paa Korsved (Korsved-Vrietorn eller Vrietorn). Af Kors ved-Kronrust findes der efter Eriksson o. fl. adskillige biologiske Arter, af hvilke følgende er de vigtigste: 1) Havre-Kronrust paa Havre. 2) Rævehale-Kronurst paa Eng-Rævehale og i sjældnere Tilfælde ogsaa paa Havre. 3) Svingel-Kronrust paa Eng- og Kæmpe- Svingel. 4) Raj græs-Kronrust paa Italiensk og Alm. Rajgræs, samt af og til paa Eng-Svingel.