Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
Rust paa Bælgplanter.
Saavel Bælgsæd som Græsmarks-Bælgplanter kan
angribes af forskellige Arter af Uromyces, en Art for
hver Slægt eller Gruppe indenfor Bælgplanterne. De
kan være meget iøjnefaldende ved deres brune
Sommersporer og er ofte almindelig udbredte; de
synes dog ikke at gøre synderlig Skade. I Efteraars-
maanederne ser man i Udlægsmarkerne tit store
Mængder af Rundbælgrust (U. anthyllidis), som
maaske hæmmer Rundbælgens Overvintring noget.
Værtskiftende er Ærterust (U. pisi), der har Skaal-
rust paa Cypres-Vortemælk; paa denne Plante findes
ogsaa Skaalrusten for Lucernerust (U. striatus),
der findes hos Lucerne, Humle-Sneglebælg, de gule
Kløverarter o. fl.
Bederust. Uromyces betae.
Er ikke værtskiftende, men har alle sine Ud-
viklingstrin paa de dyrkede Arter af Bedeslægten
(Runkel- og Sukkerroer, Rødbede), samt paa den vilde
Strandbede.
Skaalrusten ses ret almindeligt i Frørunkelroe-
marker i Maj paa de først frembrydende Blade; disse
bliver meget iøjnefaldende, krøllede og bugtede, gul-
og rødfarvede; der fremkommer runde, fortykkede
Pletter, paa hvis Underside der findes Skaale som
hos Berberis med rødgule Sporer. Denne Skaalrust
er antagelig fremkommen ved Smitte fra overvintrede
Hvilesporer paa Moderroernes Bladstilke.
I Juni—Juli breder Rusten sig i Frømarkerne
som Sommersporer, udgaaende fra Skaalrusten. Som-
mersporehobene er lysebrune, afsmittende; senere ses
de mørkebrune Hvilesporehobe. Disse Sporer kan
ogsaa dannes paa Stængler og i Blomsterstande, endog
paa Frøhusenes Yderside: derfor kan Hvilesporer