Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

136 selv tidlig saaet Byg under disse Omstændigheder kan lide meget ved Angrebet. Meldug begunstiges af en tæt Korn- og Græs- bestand, især paa daarlig afvandet Jord. Den fremmes af kvælstofholdig Gødning, hvilket f. Eks. kan ses i Vandkulturer med stigende Mængder af Salpeter i Næringsvædsken (W. Johannsen). Endvidere begun- stiges den ved en indelukket Beliggenhed af Markerne mellem levende Hegn og Skove. Angrebet er ikke lige stærkt hos forskellige Va- rieteter og Stammer af Korn og Fodergræsser; særlig for de sidstes Vedkommende kan Forskellen være meget stor. Græssernes Meldug bekæmpes ved: 1) God Afvanding, 2) ikke for stor Saamængde af Korn, 3) Radsaaning, helst med stor Afstand, 4) Forsigtig Anvendelse af kvælstofrig Gødning, 5) Tid- ligst mulig Saaning af Vaarsæd, 6) Størst mulig Af- stand mellem Vinter- og Vaarbyg, 7) Dyrkning af modstandsdygtige Stammer af Fodergræsser. Almindelig Meldug. Erysiphe communis. Findes paa en Mængde forskellige, tokimbladede Planter, paa hvis Blade det tynde Mycelium kun er lidet fremtrædende; naar Svampen alligevel bliver iøjnefaldende, skyldes det de store Mængder af krid- hvide eller lysegraa Knopceller. Denne Meldugart findes særlig hos følgende to Grupper af Landbrugsplanter, der sandsynligvis hver huser sin biologiske Art af Melduggen. 1) Hos Ærteblomstrede (Ærter, Vikker, Klø- ver, Lucerne, Kællingtand, Lupin m. il.), af hvilke Ærter kan være hvide af Meldug i Juli—September, særlig i August paa sildig saaede Afgrøder. Som Værn mod dette Angreb bør Ærter saas tidligst muligt, og meldugbefængt Ærtehalm bør brændes,