Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

149 Sneskimmel. Nectria graminicola. De skadelige Virkninger af denne Svamp er bedst kendt, saaledes som de viser sig i Februar—Marts umiddelbart efter Vintersneens Bortsmeltning; man kan da iagttage, at Vintersæd, Fodergræsser og Kløver gaar ud i rigelig Mængde langs levende Hegn, Skove, Jærnbanevolde og andre Steder, hvor Sneen har ligget længe og i rigelig Mængde. De døde Planters Blade lægger sig som et tyndt, papiragtigt Lag henover Jordoverfladen; de har en hvidgraa Farve ofte med et rødligt Skær eller med blegrøde Pletter. Hvor den røde Farve findes, kan man under Mikroskopet paa- vise talrige, halvmaane- eller seglformede, oftest 4- cellede Knopceller; i dette Stadium er Svampen hidtil beskrevet under Navn af Fusarium nivale. Svampens Mycelium kan i det fri iagttages lige efter Smesmelt- ningen som en løs vatagtig eller spindelvævslignende Filt mellem og paa de syge eller døde Planter; dette Mycelium er meget forgængeligt; naar det blot i faa Dage har været udsat for Lys og Luft, tørrer det ind og svinder bort. De døde Rester af de af Sne- skimmel dræbte Planter smulrer bort i Foraars- og Sommertiden ; naar man ikke har fulgt Sygdommens Forløb, kan man derfor let antage, at Planternes Bort- døen skyldes Vinterkulde. Sneskimmelen udvikler sig og angriber Planterne under Sneen, naar denne er smeltet bort fra neden og der har dannet sig et fugtigt Hulrum mellem Jord og Sne; Svampens Vækst begunstiges her af Fugtig- heden og den stille Luft, medens de vintergrønne Planter svækkes ved mangelfuld Adgang for Lys og Luft. Skaden er størst, naar Sneen er falden uden forudgaaende Barfrost, og naar Vintersæd eller Græsser er særlig frodige ved Vinterens Komme. Vinterrug og Vinterbyg angribes stærkere end Vinterhvede; af Fodergræsserne gaar det især ud over Italiensk Raj-