Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

151 som særlig er paavist gennem Hiltners og Ihssens Undersøgelser. Sneskimmelangrebet kan imidlertid og- saa skyldes Jordsmitte (Schaffnit o. a.). Denne Svamp kan nu foruden »Sneskimmel« frem- kalde andre Sygdomsformer, nemlig: 1) Abnorm Spiring, ikke blot hos Vintersæd, men ogsaa hos Vaarsæd. Dette Fænomen fremkommer, naar smittet Sæd er saaet under uheldige Forhold, saaledes ved for stærk Dækning, ved Skorpedannelse, ved Spiring i kold Jord (sen Saaning hos Vintersæd, tidlig Saaning af Vaarsæd). Talrige Spirer dør, inden de kommer op, og naar man graver dem op, viser de sig at være blege og forsynede med ejendommelige Krumninger (Fig. 73). I fugtig Luft udvikler de syge Spirer rigeligt Luftmycelium- og Knopceller af samme Form som hos Sneskimmel. Svampen findes i Kær- nernes Skal og vokser derfra ind i de fremspirende Kimplanter, som bliver ufølsomme overfor Tyngde- kraften og derfor vokser ud i alle Retninger eller med uregelmæssige Bugtninger. Ved Spiring under de gunstigste Forhold (høj Temperatur, svag Dækning) kan smittet Saasæd frembringe normale Planter, da Svampen under disse Forhold er for svag. Det samme gælder Spiringen i Frøkontrolstationernes Spireappa- rater; man har mange Eksempler paa, at Rug, som spirede fortrinligt i Frøkontrollen, kom yderst mangel- fuldt op i Marken paa Grund af det her omtalte Angreb. 2) Fodsyge, der ofte ses i Vintersædmarker, som har lidt af Sneskimmel; se iøvrigt S. 157. 3) Mangelfuld Kærneudvikling, der skyldes en Smitte af Kærnen under Modningen; dette kan foruden af Sneskimmelsvampen ogsaa fremkaldes af andre Fusarium-arter. Infektionen kan finde Sted før Gulmodenhedsstadiet, og da hæmmes Kærnens Vækst, saa at den bliver lille og rynket; Kimen bliver ogsaa angrebet, og Spiringen bliver abnorm. Kær-