Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

183 hydopløsning eller 1 pCt. Blaastensopløsning). Inden Udplantningen frasorteres alle mistænkeligt udseende Rødder. Til Frøavlen bør saavidt muligt kun udsaas Frø, avlet paa sygdomsfrie Marker. Anm. Sygeligheden hos Frøgulerødderne fortjener et mere indgaaende Studium, end der hidtil er blevet den til Del; forskellige Iagttagelser tyder paa, at baade Bakterier og Storknoldet Bægersvamp kan dræbe Planter, paa hvilke Gulerodssvampen ikke findes. Bedens Tørforraadnelse. Phoma betae. Denne Sygdoms første Symptomer iagttages hos Sukker- og Runkelroer i Juli—August, idet de inderste og mindste Blade (»Hjærtebladene«) dør og bliver sorte; senere kan de ydre og større Blade faa samme Skæbne. Indtræder der saa fugtigt Vejr, fremkommer der i Efteraarsmaanederne en Krans af friske, smaa Bladknipper udenom de døde Hjærteblade (Fig. 87). Sygdommen breder sig derefter til selve Roelegemet, fra oven nedefter, frembringende døde, tørre, skællede Pletter af graabrun eller brunsort Farve, ofte med Sprækker paa langs og tværs; under disse Pletter ses en mer eller mindre dybtgaaende Forraadnelse af Roelegemets øverste Del, hvorved Vævene bliver hen- smuldren.de, tørre og sorte. De syge Roers Tilvækst bliver ringe, de bliver fattige paa Sukker og Tørstof samt lidet holdbare. Paa Steder, hvor Tørforraadnelsen er almindelig udbredt, er den af stor økonomisk Betydning. Paa Overfladen af de tørre Raadpletter ses talrige sorte Smaaprikker, som er de under Navn af Phoma betae beskrevne Pyknider. Aarsagsforbindelsen mellem Tørforraadnelsen og denne Svamp er derfor meget sand- synlig, og den er yderligere bleven godtgjort ved Ind- podningsforsøg af Frank o. fl. Derimod findes Svampen