Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

186 stor Rolle i Lande med Fastlandsklima. Hvor der er Fare for dens Optræden, gælder det om at bevare Jordfugtigheden saa længe som muligt ved at holde Overfladen løs o. lign. ; Roerne bør ikke drives for stærkt frem ved tidlig Saaning eller meget kraftig Gødning. Hvedens Graapletsyge. Septoria graminum. Iagttages paa Hvede i det tidlige Foraar som ovale, bleggraa Pletter, ofte mange paa samme Blad, tit sammenflydende til større Skjolder; paa de visne Bladdele ses talrige smaa sorte Pyknider (Fig. 11, Side 12); ved stærkere Angreb synes Hveden at svækkes noget. Sygdommen kan senere brede sig til de øvre Blade i Sommertiden; Pletterne er da mindre og smallere; de ses meget ofte, men har nu næppe nogen Betydning for Hvedens Udvikling. Havrens Mørkpletsyge. Septoria avenae. Denne Sygdom viser sig sidst i Juni eller først i Juli og breder sig derefter stærkt under Havrens Modning; den findes i enhver Havremark og kan — særlig i fugtige Somre — være meget iøjnefaldende, uden at den dog synes at gøre nogen Skade. Paa Bladplader og Bladskeder fremkommer der talrige, ovale, til ca. 1 cm lange, mørkebrune eller sortagtige, ensfarvede, tørre Pletter. Pykniderne ses i gennem- faldende Lys med en Lupe som smaa lyse Prikker; de indeholder Knopceller, som er kortere og tykkere end S. graminiurfs. Sygdommen viser sig senere end Lyspletsyge, Bladene knækker ikke over paa de stærkest angrebne Steder, Halmen bliver ikke blød, og Angrebet er jævnt fordelt over hele Marken, da det ikke er af- hængigt af Jordens Beskaffenhed.